98 / 121
Repræsentanter kunde af Hensyn til den, efter deres Mening højst uheldige An
bringelse af Rigsdagen, ikke give deres Stemmer dertil, men vilde give en
Præmie paa 3000 Kr. til A.
J
ensen
og F.
M
el
.
da
.
hl
i Betragtning af deres Plans
kunstneriske Fortrin og den heldige Anbringelse af Rigsdagens Lokaler.
At en og muligvis flere af Minoriteten dog ogsaa af Konkurrencen havde
erfaret, at Opførelsen af en særlig Rigsdagsbygning uden for Slottets Grund var
den heldigste Løsning, fremgaar af et 1 2 .7 . 1888 dateret Brev fra Folkethingets
Formand, S.
H
øgsbro
,
til
T
heophji
.
us
H
ansen
,
hvori det hedder:
»Der var meget forskjellige meninger om de indleverede planer . . .; men
derom syntes alle enige, at ingen af dem havde løst opgaven, så at han kunde
få den højeste pris, og følgen deraf vil da igjen blive, at kommissionen ikke
anbefaler nogen til udførelse, og at konkurrencen forsåvidt bliver uden virkning.
Man må altså igjen begynde, hvor man slap, dengang man besluttede sig til
konkurrencen.
Hvortil dette vil føre, kan endnu ikke vides; men overhofmar-
skallen betroede mig, at han helst så slot og rigsdag i to særskilte bygninger,
og jeg svarede ham, at jeg nu også var kommet til samme anskuelse.«*)
Idet Komiteens Flertal indstillede A.
J
ensen
og F.
M
eldahl
til en Præmie
paa 3000 Kr.,
M
artin
B
orch
til en Præmie paa 3000 Kr. samt O . P.
M
omme
og L. F.
O
lesen
til en lignende Præmie, anførte det som Hovedresultat af
Konkurrencen:
1) at det af æstetiske Hensyn var ugørligt paa det gamle Slots Plads at
opføre 2 selvstændige, isolerede Bygninger, en for Kongen og Højesteret, en
anden for Rigsdagen;
2) at de særlige Fordringer, som velindrettede Rigsdagslokaler stillede baade
med Hensyn til Højden, i hvilken de kunne anbringes over Gaden, og med
Hensyn til Belysningen, i høj Grad vanskeliggjorde Rigsdagens Anbringelse inden
for de gamle Mure, og gjorde dette saa meget mere, jo mere man fordrede, at
Rigsdagens Lokaler skulde udgøre et selvstændigt Hele med en i det ydre frem
trædende Anseelighed, der svarede til Rigsdagens Betydning;
3) at som Følge heraf Fordelene ved at benytte Slotsruinen til Lokaler
saavel for Rigsdagen som for Kongen og Højesteret maaske ikke vilde blive saa
store som forudsat ved Loven af 1. April 1887, bortset fra Værdien af den
Grund, som vilde være fornøden til en selvstændig Rigsdagsbygning.
Da Flertallet fandt, at
A
lbert
J
ensens
og F.
M
eldahls
Udkast havde en i
alle Maader fortrinlig Plan for Anbringelsen af Rigsdagens Lokaler, medens de
Anker, som i andre Henseender vare rejste derimod — efter flere Medlemmers
Anskuelse
for en stor Del vilde kunne afhjælpes, foresloges det, at der søgtes
bevilget de fornødne Pengemidler, saa at Forfatterne dels kunde omarbejde Pro-
jektet i sin Helhed med Hensyntagen til de fremsatte Anker, dels kunde udar
bejde den for Rigsdagen bestemte Del som et selvstændigt Hele.
*) Allerede 30. 3. 1887 havde
D e s s a u
tilmeldt
T h e o p h i l u s H a n s e n
med Hensyn til
Konkurrencen: »De, som jeg har talt med om Sagen, mener, at dette Skridt er nødven
digt, for at faa det bestemt klaret, hvorvidt Slottet paa en tilfredsstillende Maade kan
benvttes som paatænkt. Jeg tror imidlertid ikke at tage fejl, naar jeg udtaler, at der
blandt Rigsdagens Medlemmer er en meget stor Del, som tvivler derom, og en endnu
større, i det mindste i Folkethinget, som ønsker en egen Bygning for Rigsdagen.■<
—-
x c ii
—