Skr. ung. Forsorg for Børn.
2 0 9
1935.
Vanskeligheder med Hensyn til Afgrænsning af Begrebet
3
Maj.
»Midlertidig«.
Nr. 73.
Saaledes foranlediget skal Ministeriet til Vejledning ved
Administrationen af den nævnte Bestemmelse udtale følgende:
Det maa være det ledende Princip, at et Barn, kun
hvor særlige Grunde gør det nødvendigt, inddrages under
Børneforsorg med Anbringelse udenfor sit Hjem, idet det
maa fastholdes, at det rette er, a t Barnet opdrages af dets
Forældre paa deres Ansvar.
Dette Princip, der ogsaa indenfor Børneværnsreglerne
har fundet Udtryk i Opbygningen af Loven, hvor de fore
byggende Foranstaltninger er stillet i første Række, maa
haves for Øje ogsaa i de Tilfælde, hvor Barnets Opdragelse
medfører Ydelse af Hjælp fra det offentlige, og det maa
ogsaa i Overensstemmelse med Lov om offentlig Forsorg §
1
,
hvorefter det offentlige kun er forpligtet og berettiget til at
yde Hjælp i det Omfang, dette er nødvendigt, fore til, at
Hjælpen i saa vidt Omfang som overhovedet muligt uden
Barnets Anbringelse udenfor Hjemmet ydes dets Forældre paa
sædvanlig Maade — alt efter Trangens Art — ikke mindst for
overfor Forældrene og Offentligheden at fastslaa disses sam
fundsmæssige Pligt til at opdrage og forsørge deres Børn.
Medens Ministeriet er enigt i, at Enheden i Børne
forsorgen i videst muligt Omfang bør søges gennemført,
maa man paa den anden Side anse det for endnu mere paa
krævet a t fastholde den rette Begrænsning i Børneforsorgens
Omraade.
Hvad dernæst angaar Omraadet for § 130, Stk.
2
, maa
først tages i Betragtning Bestemmelsen i Forsorgslovens § 31,
Stk. 2, hvorefter Reglerne i Lovens Afsnit II (derunder
altsaa ogsaa § 130) gælder for Børn, der ikke »forsørges i
Forbindelse med deres Forældre eller en af disse«.
Ministeriet maa se saaledes paa denne Bestemmelse, at
den ingenlunde fastslaar, at ethvert Tilfælde, hvor Hjælp
ydes til Underhold og Opdragelse af et Barn der ikke opholder
sig i Hjemmet, skal henføres under Børneværnsreglerne, idet
Bestemmelser vedr. Kbhvn.s Kommune.
14