488 / 850
1935.
2 1 2
Skr. ang. l’'orsor<j for Børn.
3 Maj. forsaavidt saadan Anbringelse maa anses for paakrævet, vil
Nr. 73. være Grundlag for Etablering af Forsorg i Henhold til § 130,
Stk. 1.
Nr. 73. Min.-Tid. A. 101—3.
3 Maj.
Socialmin. Skr.
til Landsnævnet for Børneforsorg.
1 en hertil indsendt Skrivelse har Landsnævnet udbedt
sig en Udtalelse om, hvorvidt Socialministeriet maatte kunne
tiltræde, at Landsnævnet ved Afgørelsen af Spørgsmaalet
om, hvilken Kommune det paahviler forskudsvis at udrede
og til Refusion anmelde Udgifter vedrørende Børneværns-
foranstaltninger lægger følgende Retningslinier til Grund:
Medens det, forsaavidt angaar Spørgsmaalet om, hvilken
Kommune der skal
udrede Opholdskommunens Andel
af
Børneforsorgsudgifter, i § 55, Stk. 5, jfr. §
86
, Stk. 3, er
bestemt, at den Kommune, der ved Forsorgens Begyndelse
var retlig Opholdskommune, ogsaa fortsætter hermed, saa
længe Forsorgen ikke er endelig ophævet, findes der i Loven
kun een positiv Bestemmelse om Pligten til
forskudsvis al
udrede og anmelde til Refusion,,
nemlig Overgangsbestemmelsen
i § 330, Stk. 2, Nr. 1, hvorved det bestemmes, at den Kom
mune, som hidtil, det vil sige inden den 1. Oktober 1933, for
skudsvis har udredet Udgifterne ved
Værgeraadsforsorg
for et
Barn, vedbliver hermed, indtil Forsorgen endelig ophører.
Forsaavidt et Barn ved Forsorgslovens Ikrafttræden var
undergivet Fattigforsorg udenfor sit Hjem i Medfør af Fattig
lovens § 30 og derefter pr.
1
. Oktober 1933 er overgaaet til
vedkommende Børneværnsudvalgs Forsorg i Henhold til
§ 130, Stk. 2 — eller forsaavidt Forældremyndigheden i
Medfør af Værgeraadslovens § 18 var overdraget til Kom
munalbestyrelsen i Henhold til § 130, Stk.
1
— finder den
nævnte Bestemmelse i § 330, Stk. 2, Nr.
1
, der alene refererer
sig til en inden 1. Oktober 1933 etableret Værgeraadsforsorg,
ikke direkte Anvendelse.
Om dette Tilfælde har Landsnævnet oplyst, at det vil
være det overvejende almindelige, a t det indtil 1. Oktober
1933 var Barnets Forsørgelseskommune, der fuldtud enten