489 / 850
Skr. unf'. Refusion.
2 1 3
1935.
direkte eller ved Ydelse af fuld Refusion til en eventuel
3
Maj.
Opholdskommune udredede Udgifterne ved Anbringelsen Nr. 74.
udenfor Hjemmet.
I Overensstemmelse hermed vil Landsnævnet i Medfør
af Forsorgslovens § 155, Stk. 1, normalt paalægge den tid
ligere Forsørgelseskommunes Børneværnsudvalg at udøve
Forsorgen, og det findes da rimeligst, at denne Kommune,
der endvidere efter sædvanlige Regler endeligt skal afholde
J/3
af de omhandlede Udgifter, fremtidig forskudsvis udreder
hele Udgiften og anmelder
2/3
paa sædvanlig Maade til
mellemkommunal Refusion.
I
denne Anledning skal man meddele, at Socialministeriet
kan tiltræde, at Forpligtelsen til forskudsvis at udrede de
heromhandlede Udgifter og at anmelde dem til Refusion i
de Tilfælde, hvor Børneforsorg i Overensstemmelse med for
anstaaende er en Fortsættelse af en før 1. Oktober 1933
iværksat Fattigforsorg, normalt maa paahvile den Kommune,
der efter almindelige Regler efter 1. Oktober 1933 endeligt
skal afholde
1/3
af de med Forsorgen forbundne Udgifter,
og som formentlig normalt ogsaa vil udøve den faktiske
Forsorg over Barnet.
Med Hensyn til Landsnævnets Kompetence til at afgøre
Tvivlsspørgsmaal i Forbindelse med Forstaaelsen af de foran
omhandlede Overgangsregler er Socialministeriet med Lands
nævnet enigt i, at Landsnævnets Afgørelser er endelige, jfr.
§ 330, Stk. 4, i. f. i Lov om offentlig Forsorg.
Socialministeriet er endelig med Landsnævnet enigt i
a t det normalt paahviler den Kommune, der i Overensstem
melse med Reglerne i §
86
i Forsorgsloven har truffet Beslut
ning om endelig Fjernelse eller om Foranstaltninger i Medfør
af Lovens § 130, Stk. 2, indtil Forsorgen er endelig ophørt,
forskudsvis at udrede og anmelde til Refusion de med For
sorgen forbundne Udgifter, uanset om Kommunen er Barnets
retlige Opholdskommune, og uanset om Forsorgen senere i
Henhold til Bestemmelsen i §
86
, Stk. 3, skulde overgaa til
Børneværnsudvalget i en anden Kommune.
Nr. 74. Min.-Tid. A. 103—4.