Latinerkvarteret

genfundet, tør man slutte, at Menneskene har haft det rart, og

at de har bestemt sig til at slaa sig til Ro paa de liflige Enge

mellem H avet og Skoven. D et frie, friske H a v og de dunkle

Egeskove vrimlede jo med alle Slags D y r, som kunde jages og

fanges og ædes og udnyttes paa mangfoldige Maader, og mel

lem grønne Tu er rislede klare Væ ld . A lle Livets K rav kunde

op fyldes, alle Fornødenheder kunde skaffes paa det Terræn, der

længe, længe efter skulde blive saa aldeles omformet, de første

Bop lad ser blev jo anlagt dér, hvor Hovedstadens Hovedgader

nu er. D a Jægerfo lkets Jagtd istrikt blev erobret a f Fastboende,

der gav sig af med Jo rddyrkn ing og Kvæghold, var det stadig

det samme A real, der blev foretrukket, og da endelig Absalon

gjorde Stedet til en Stad, saa var det netop Fiskernes Stejleplads

og Handelsfolkenes T o rv og Jorddyrkernes A g re han indgær

dede med en R ingvold, og dermed var København blevet til. Men

hele den Udvikling , der her er antydet i yderste Korthed, den

rummer jo saa mange G aader og Ubegribeligheder og dunkle

Foreteelser, at det hverken er til at forstaa eller til at forklare.

M an tør dog nok sige saa meget, at samtidig med at København

blev til, b lev ogsaa Latinerkvarteret til. Det har samlet sig om

den B ygn ing, der i hine T id e r var anerkendt som Hovedmaga

sinet fo r Lærdom og A and sliv . Øverst paa den skraanende

Strandbakke knejste jo det Tempel, der var indviet til den aller-

saligste Jom fru og Gudsmoder Maria, hende der hyldes som

Sedes Sapientiæ, Visdommens Sæde. Paa en forunderlig Maade

har Latinerkvarteret værnet og bevaret sin ærværdige Højtide

lighed helt op til vore moderne Dage. D e ydre Former er helt

forandret, og de Idéer, der skabte og fyldte dem, er ogsaa for

andret, men uanset Omvæltninger i A and sliv og Samfundsliv

og trods Ubestandighedens Lov, der tildeler alting en viss T id ,

som det maa nøjes med, saa er det for Latinerkvarterets Ved -