genfundet, tør man slutte, at Menneskene har haft det rart, og
at de har bestemt sig til at slaa sig til Ro paa de liflige Enge
mellem H avet og Skoven. D et frie, friske H a v og de dunkle
Egeskove vrimlede jo med alle Slags D y r, som kunde jages og
fanges og ædes og udnyttes paa mangfoldige Maader, og mel
lem grønne Tu er rislede klare Væ ld . A lle Livets K rav kunde
op fyldes, alle Fornødenheder kunde skaffes paa det Terræn, der
længe, længe efter skulde blive saa aldeles omformet, de første
Bop lad ser blev jo anlagt dér, hvor Hovedstadens Hovedgader
nu er. D a Jægerfo lkets Jagtd istrikt blev erobret a f Fastboende,
der gav sig af med Jo rddyrkn ing og Kvæghold, var det stadig
det samme A real, der blev foretrukket, og da endelig Absalon
gjorde Stedet til en Stad, saa var det netop Fiskernes Stejleplads
og Handelsfolkenes T o rv og Jorddyrkernes A g re han indgær
dede med en R ingvold, og dermed var København blevet til. Men
hele den Udvikling , der her er antydet i yderste Korthed, den
rummer jo saa mange G aader og Ubegribeligheder og dunkle
Foreteelser, at det hverken er til at forstaa eller til at forklare.
M an tør dog nok sige saa meget, at samtidig med at København
blev til, b lev ogsaa Latinerkvarteret til. Det har samlet sig om
den B ygn ing, der i hine T id e r var anerkendt som Hovedmaga
sinet fo r Lærdom og A and sliv . Øverst paa den skraanende
Strandbakke knejste jo det Tempel, der var indviet til den aller-
saligste Jom fru og Gudsmoder Maria, hende der hyldes som
Sedes Sapientiæ, Visdommens Sæde. Paa en forunderlig Maade
har Latinerkvarteret værnet og bevaret sin ærværdige Højtide
lighed helt op til vore moderne Dage. D e ydre Former er helt
forandret, og de Idéer, der skabte og fyldte dem, er ogsaa for
andret, men uanset Omvæltninger i A and sliv og Samfundsliv
og trods Ubestandighedens Lov, der tildeler alting en viss T id ,
som det maa nøjes med, saa er det for Latinerkvarterets Ved -
Il