16 / 188
kønne D ø r ved Siden af Regensens Port mod St. Kannikestræde.
Henimod A a r
1750
blev Dørhammeren som en almindelig Ind
retning afløst af en M alm klokke ophængt inde i Gaarden, men
dirigeret af et Haandtræk ude fra Gaden . D er er endnu adskil
lige saadanne A larm klokker, som har faaet L o v til at blive paa
deres Plads i gamle G aard e; man ser dem højt oppe paa Muren,
hvor de er fastgjort paa en stor Spiralfjeder, der kan sættes i
Bevægelse ved T ræ k i en Staaltraad ført gennem hele Gadegangen
og ud gennem Muren ved Siden af Gadedøren. Fra først af blev
Staaltraaden ført ud til Facaden oppe i Højde med Gadegangens
Loft, en Vippemekanisme gav saa Forbindelse med en lang, lod
ret Trækstang. D et var et Arrangement, der kunde stille K lejn
smedene fine Opgaver, thi baade Trækstangen og Beslaget for
oven, det der styrede Vippemekanismen, skulde jo være ud
arbejdet i vilter Rokoko eller i stilfærd ig Empire, alt efter Tidens
herskende Stil og Mode. Omkring ved A a re t
1800
forandrede
man Systemet saaledes, at Staaltraaden fra K lokken gennem to
Vippemekanismer inde i Gadegangen kunde strammes ved et
R y k i en Trækstang, der i bekvem Rækkehøjde laa vandret gen
nem F a
9
ademuren. A f det førstnævnte System er der et temmelig
mishandlet Eksemplar tilbage i St. Pederstræde N r.
29
, det andet
System er repræsenteret i Peder Hvitfeldts Stræde N r.
1
og i
Skindergade N r.
34
med fine Eksemplarer. Uden for det her
omhandlede Kvarter er der mange smukke, velbevarede K lokke
træk af begge de nævnte T yp e r. Omkring ved
1830
begyndte
man at foretrække de skaalformede Beslag, der omslutter T ræ k
stangens Knap og giver P lads fo r Haandens G reb omkring den.
Hele Indretningen fik hermed et helt nyt Udseende, idet nemlig
alt det synlige M etal var a f Malm , som saa naturligvis skulde
holdes blankt og skinnende, det er den Slags K lokketræk, der er
saare almindelige i det gamle København, og der er mange for
1 5