14 / 188
altid let at vide noget om. Forøvrigt er adskillige Prøver paa
slige Friser reddet til Bymuseet, hvor man altsaa har Lejlighed
til at betragte dem paa ganske nært Hold, og saa kan man rig
tigt beundre det fine og dygtige A rbejde Stukkatøren har ned
lagt i dem. Se, hvor sm idigt og elegant de sejge Plantestængler
snor sig i Snirkelsving, medens Palmetterne gror frem og staar
knejsende mellem frodige, friske og yndefu lde Akantusblade.
D isse Friseornamenter, som er saa almindelige i det gamle K ø
benhavn, de er jo kun a f G ip s og Stuk, men de formaar alligevel
saare indtrængende at minde et Nutidsmenneske om Antikens
dejlige Marmor. Faq:adefriserne fortjener at betragtes, og de for
tjente en grundig videnskabelig Behandling, fo r deres Ornamen
ter er jo ikke for halvandet Hundrede A a r siden opfundet af
københavnske Stukkatører. Forbillederne maa søges paa klassisk
Jo rd , og de er formidlet gennem Tegninger og Kobberstik. Det
vilde være interessant, om det engang blev klaret, fra hvilke an-
tike Bygn inger eller Ru iner de er hentet som Laan.
I det her omhandlede Kvarter er der mange ganske pæne Porte
og Gadedøre, men ingen a f dem er af en Skønhed, der fortjener
sæ rlig lange Lovtaler. D e kønneste Døre er vel nok dem, der
hører til Metropolitanskolens gamle Bygn ing. D e er aldeles uden
Pyn t og Pragt, men alligevel er de ædle Kunstværker, alvors
fulde, højtidelige i Stemningen. M an kunde sige om disse Døre,
at de bare er A rb ejder af en d ygtig og omhyggelig Snedker, men
Tegningen til dem skyldes jo vor store A rk itek t C . F. Hansen.
Empiretidens Ornamentik er som oftest yderst resignerende, til
bageholdende i Ud trykket, det skyldes Tidens Fattigdom, men
de anvendte dekorative Elementer er altid udført med yderste
G rad a f Nøjagtighed og Grundighed. M an synes tydeligt at
kunne fornemme den strenge, alvorstunge Stemning paa de gam
meldags Væ rksteder, hvor Mesteren følte sig som en ansvars
1 3