157 / 188
lagt.
N r. 22
findes om talt i D r.
Nicolai Ho lm s
E rind ringer, og
han giver følgende Skildring af Stedet, som det var fo r netop
hund rede A a r siden: »M in Fader havde køb t denne »privilige
rede« Bagergaard, som var genopført efter den store Ild eb rand
i 1795. D e t var en Bagergaard ret i den gamle Stil, alene op fø rt til
Fo rretn ingsb rug og Bopæl fo r Ejeren med Familie. Bageriet var
i Kælderen, hvor der tillige fandtes Lokaler til Smør, M æ lk og
forskellige Ingredienser til Brødbagningen. Øverste E tage i F o r
hu set og tre Etager i Baghuset var udelukkende Lofter til Korn
og Mel. For at komme op til Butikken i Stueetagen m aatte K un
derne passere to Sæt T rapper, som om A ftenen belystes af en
lille T ranlampe bag en G lasrude i M uren. B u tikken var heller
ikke efter N u tidsm ønster. D e r var en D isk — selvfølgelig uden
M armorplade — med Skuffer til Rasp og Mel, Pengeskuffen ikke
at forglemme, og om A ftenen tændtes to Talglys i M essingstager
med Bakke til Lysesaksen. Jeg maa dog ikke glemme Hæ ngelam
pen i Loftet; den gjorde sit Bedste, men det var kun lidt, th i man
var ikke naaet u d over alm indelig Lampeolie. D e t er utroligt,
hvad man dengang kunde se i Halvmørke! Store B rødreoler dæ k
kede to Vægge, et rummeligt Fyrretræs B ord m ed B rødku rve og
en Vægt, nogle Stole og T abu retter sam t et sto rt Bornholm er U h r
udg jo rde Resten af Møblementet. Kurvene un d e r B o rdet inde
ho ld t de m indre ædle Brødsorter, for Ex. R undeb rød , der var
voluminøse og kostede kun een Skilling, medens W ien e rb rø d e t
prangede i V induesfagene til Gaden.« Forfatteren sk ild rer end
videre Husets andre Lokalitete# og G aardsp ladsen og det Liv,
der levedes i den gamle Bagergaard.
Nr. 24
er en statelig E jen
dom, hvis Façade h a r syv hulkehlprydede P ilastre. Fo r et halvt
H und red e A a r siden var et privat D am pkøkken installeret h e r i
Ejendommen.
Nr. 34
blev køb t af Rasmus R iber, 1777. H e r levede
han med sin H u stru A rendse Hulegaard, og de fik en D atter,
1 5 4