67 / 188
Nørrebro blev taget i Brug. Det var Vor Frue Sogns Assistens-
kirkegaard, der blev anlagt her i Fiolstræde, omtrent midt i Kar
reen. Paa Skitsen her i Bogen ser man Begravelsesarealet indteg
net i Forhold til Bebyggelsen lidt før 1900. Man ser at hele nu
værende Nr. 34 staar paa Kirkegaarden, og man ser ogsaa, at en
smal Jordstrimmel som en Smøge fører ud til Peter Hvidtfeldts-
stræde. Begravelsesjorden blev indviet af Sognepræsten, Profes
sor
Jacob Christensen Lodbevg
den 13. August 1711, og samme
Eftermiddag nedsattes det første Lig, nemlig Vor Frue Kirkes
første Assistenspræst, der var død samme Dags Morgen. Graven
var midt paa Pladsen, og den blev senere markeret med en Lig
sten, som nu er ganske forsvundet, men man kender den Ind
skrift, Stenen bar: »Herunder hviler hæderlig og meget vellærde
Mand Hr.
Laurids Sandager,
forrige Assistenspræst udi Vor Frue
Sogns Menighed i den bedrøvelige og smitsomme Sygdoms Tid,
som døde udi sit Kald og Embede den 13. August 1711 og var
hans Lig det første, der blev nedsat i den nye Kirkegaard den
samme Aften som han døde om Morgenen, da den velbemeldte
Vor Frue nye Kirkegaard var med christelige Ceremonier ble
vet indviet, hvorfor Kirken og ham til Amindelse har ladet be
koste denne Ligsten. Gud give ham og alle Guds Børn en glæde
lig Opstandelse.« Paa det samme Sted blev ogsaa det sidste Lig
begravet den 4. November 1760, det var en 78aarig Arbejds
mand, der arvede Præstens Grav. Flere af de Studenter, der var
blevet ansat som Ligbærere og døde af Pesten, blev ogsaa begra
vet her i Fiolstræde, den første af dem var
Mogens Emmichsen,
der boede paa Regensen. I Begyndelsen fik hver afdød sin sær
lige Ligkiste og særlige Grav, men da Pesten udfoldede hele sin
uhyggelige Rasen, indskrænkede man sig til at lægge Ligene i
Rækker oven paa hinanden uden Kister i opkastede Grøfter. Der
rejste sig imidlertid en saadan Uvilje mod en saadan Begravel-
6 6