sesmaade, at den Kommission, der havde med Tingene at gøre,
omsider maatte give efter og skaffe Kister eller Kasser af raat
sammenslaaede Brædder til alle de Døde. Nu er Kirkegaardster-
rænet helt forandret fra hine fjerne Tider. Høje graa Brandgavle
markerer nogle af de gamle Skellinjer, andre er ganske udslet
tede, men naar der fra Tid til anden bliver gravet i Gaarden eller
i Kældrene, kommer der muldne Kisterester og Menneskeben for
Dagen, og det minder jo Kvarterets Beboere om, at den moderne
Tilværelse har indrettet sig paa Bekostning af Forfædrenes Grav
fred. Den nu staaende store Ejendom, der endnu stundom af
Kvarterets Beboere kaldes »Linden«, er tegnet og opført 1809 af
Murermester
P. Eegerod. Nr. 36
er opført af samme Bygmester.
Huset har Fa<;adefrise, en Række Palmetter, der skiftevis sky
der opad og nedad mellem liggende Akantussving, der ligesom
danner Skaale for Palmetterne. Over en Dør i Sidehuset er der
indmuret et lille Sandstensornament, maaske Topstykket af en
Port-Portal. Midt paa Stenen er der et Spejlmonogram, der flyg
tigt set kan tydes som Kong Christian den Sjettes, men saa for-
>
nemt er det nu aldeles ikke, der staar ikke C.
6
, men C. C. Siden
Branden 1728 har ingen Husejer haft et Navn, som de tvende
Bogstaver kan passe til, men Huset skraas overfor, Fiolstræde
Nr. 29, var efter den store Ildebrand blevet genopbygget af en
Brændevinsbrænder, der hed
Christen Christensen, og
det kan
jo tænkes, at denne Mand har pyntet sit Hus med den udhugne
Sten, og saa kan det endvidere tænkes, at Brændevinsbrænder-
gaarden er gaaet tilgrunde ved Bombardementet i 1807, medens
den lille, fine Navnesten blev sparet. Den pæne Ting kan saa
være erhvervet af Ejeren af Nr. 36, der fik Lyst til at pynte sit
Sidehus med den. Naar slige kønne Smaating er anbragt i for
holdsvis nye Huse virker de interessante, de bringer jo Bud og
Hilsen fra de forrige Tider.
5*
6 7