DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV
cember tilstillede de Arbejderne en Skrivelse,
hvori de motiverede deres Vægring og bl. a.
skrev:
*
Vi maa paa det Bestemteste protestere imod
enhver Indblanding a f Typograferne in pleno i vore
specielle Anliggender, hvorimod det maa staa enhver
P rincipal frit for i denne Retning at handle efter sin
bedste Overbevisning og med Hensyn til sit Personales
Tarv. Vor Tids Løsen er Frih ed saavel i politisk som
materiel Henseende, man søger at løsne Lovene saa
meget som muligt, for at enhver Haandvæ rker eller
Fabrikant kan arbejde saa frit som muligt. Vort Fag
h ar den Fordel ikke at være noget Lav, men d’Hrr.
T ypografer komme nu med Forslag, som, hvis vi gik
ind derpaa, vilde g jø re os mere end lavsbundne. Vi
skulde i Tilfæ lde a f Stridigheder underkaste os en Vold
giftskom ité? Nej! have vi Stridigheder med dem, der
ere i vort Brød, og ikke selv kunne jæ vne disse, da staar
vort rette Forum , Domstolene, os aabne. Vi ere alle B o r
gere i Staten, vi ville ikke danne nogen Stat i S taten
«
Ogsaa udenfor Principalernes Rækker lød
der advarende Stemmer til Typograferne. Den
4.
December havde
C.
R.
G
r o v e
skrevet en Ar
tikel i »Flyveposten«, hvori der bl. a. fandtes
følgende:
»Til T ypographer, Jernstøbere og Andre, der ville
tiltvinge sig en høiere Dagløn.
E r det et heelt Laug f. Ex. alle Sættere i Kjøben-
havn, og antag at de virkelig tiltvang sig en høiere Løn,
saa blev det dyrere at lade en Bog trykke her end i
Malmø; vel, saa lod man Bøgerne trykke i Malmø, og
saa fik vore Sættere intet, — eller det betalte sig ikke
at udgive dem, saa fik Sætteren heller ikke noget, —
18