DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV
nende, at de Strejkende selv indbyrdes maatte
hjælpe hinanden.
I Midten af Januar Maaned var Strejken endt,
uden at Typograferne led synderlig Skade, idet
de omtrent alle i Slutningen af denne Maaned
havde faaet Plads paany. Til Trods for, at Strej
ken tabtes, skaffede den dog Arbejderne visse
Forbedringer i deres Kaar, ligesom den i mæg
tig Grad bidrog til at vække deres Selvstændig-
hedsfølelse overfor Principalerne.
Hvad man ikke kan undlade at studse over,
naar man læser om denne Typografernes første
Lønbevægelse, er den Omstændighed, at Tryk
kernes Forhold ikke omtales, naar undtages, at
de sammen med Sætterne stillede de Fordrin
ger, der foranledigede Strejken. Men det maa vel
have sin Grund deri, at Datidens Trykkere saa
med andre Øjne paa Forholdene end Nutidens
Kolleger, at de betragtede Bogtrykkerne som
deres Herrer og ikke kunde tænke sig Mulig
heden af at komme ud af det patriarkalske For
hold, der var et Særkende for Datidens Typo
grafer og i særlig Grad for Trykkerne blandt
disse.
Skøndt de følgende Aar betegner en Stagna
tionsperiode inden for Typografernes Kreds,
havde den tabte Strejke i 1848 dog ikke været
uden Betydning, idet den havde nedlagt saa
22