HistoriskeMeddelelserOmDenTypografisketrykkerforening

DEN GAMLE TIDS FAGLIGE LIV

eller man var dog nødt til at lade trykke her i Byen, saa

at Sætteren virkelig fik en høiere Løn, saa vilde der

naturligviis snart være flere end tidligere, der havde

Lyst til at være Bogtrykkere, saa toge Drengene Arbeide

fra Svendene, fremmede Svende kom til dette Guldland,

og saa fik vore egne Svende — In tet

E r det alle

Arbeidere, der skulle gives høiere Løn, er det Arbeide-

rens Ret at faa den Betaling, han selv bestemmer, og

forene sig alle Arbeidere ligefra Paris til Peking derom,

saa synes Sagen a fg jo rt

Men Alting er da bleven

saa meget dyrere som Arbeidslønnen er bleven høiere,

og gjø r man saa Regningen op, saa har man ligesaa

meget for mange Penge som før for faa. Hele Forskjellen

er, at et Tomarksstykke var blevet til et Markstykke,

man fik

Mk. i Betaling, men det gjaldt kun for

Mk.

Det er ikke den Slags Reformer, der hjælper Arbei-

derne. Som jeg tidligere har udviklet, hjælpes Arbeide-

ren kun derved, at der bliver mere Arbeide i Landet,

og ved at anvende Tvang, bevirkes kun, at Arbeidet for

mindskes.«

Typograferne lod sig dog ikke skræmme. Den

9. December, altsaa før Principalernes Svar

skrivelse var modtaget, opsagde 196 Kolleger

deres Pladser. Med den Tids Uforstand paa Or-

ganisationsspørg'smaal kan man forstaa, at man

ikke havde skænket Pengespørgsmaalet nogen

Tanke. Man troede, at alene den Omstændighed,

at Kollegerne satte deres Pladser ind paa at

opnaa forbedrede Lønvilkaar, var nok til at

bøje Principalerne; men deri tog man Fejl; det

var først 50 Aar senere, at et saadant Eksperi

ment kunde lykkes.