88 / 183
INDRE ANLIGGENDER
den let kunde have haft dens Opløsning til
Fø lge , dersom der ikke v a r blevet efterladt
et saa stort kon tan t Beløb , at Fo ren ingen nogen
lunde kunde fortsætte sin V irksomhed .
Hess nød i sin T id en ikke ringe P op u la ri
tet b land t Medlemm erne, og baade Styrelsen
og R ev iso re rn e (Hess’ R egn skaber b lev i den
T id, han v a r K asserer, 1 2 — 1 3 Aar, reviderede
a f kun fire forskellige R ev iso rer, d ’H rr. A. C.
C
h r is t e n s e n
, H
a n n ib a l
,
M.
S
trøm
og
A
l b e r t
S
ø r e n s e n
,
alle fu ld tud paalidelige Kollegei)
nærede en T id og, som v i senere fik at se, des
væ rre altfor lang Tid en b lind T illid til hans
Æ rlighed . De første R yg ter om Hess F p a a -
lidelighed opstod i 18 8 5 ; S tyrelsen lod i den
An ledn ing foretage et ekstraord inæ rt K asse
eftersyn, uden at m an fandt noget at bemæ ike.
Aaret efter v a r der Kon flikt hos kjeldsøe,
og T rykk e rie t b lev b lokeret a f »Den typ. F o i-
ening«. D a
H e s s ,
trods B lokaden , tog P lads
dér, kom det til en meget skarp D iskussion
p aa et Møde i T rykk erfo ren ing en , og fø l
gende R eso lu tion b lev vedtaget:
i l Tilfælde
a f K o n f l i k t
(Arbejdsnedlæggelse) maa Ingen
tage Arbejde, hvor Konflikten finder Sted, uden Styrel
sens Samtykke.«
1
H e s s
protesterede paa den følgende Generalforsam
ling mod den Slags Eftersyn, da han ikke kunde garan
tere for at have Kassen i Orden til enhver Tid.
71