89 / 183
INDRE ANLIGGENDER
Da T rykk e rie t ikke v a r b lokeret a f T r y k k e r
foren ingen (hvilket det sikkert v a r blevet, havde
R . Bøhm , der den Gang v a r F o rm an d fo r »Den
typ. Fo ren ing« , op fordret den til det; m en Bøhm
tog paa den T id kun lidet H ensyn til T r y k
kerforeningen), mente Hess at væ re i sin gode
Ret.
Men i m o ra ls k Henseende og sæ rlig som
Styrelsesmedlem v a r det en meget u k o lle g ia l
Optræden, saa meget mere, som han vidste, a t
den derværende T ry k k e r v a r im p lice re t i S triden.
D enne hans H and ling skaffede ham derfo r
m ange Modstandere inden fo r T ry k k e rfo ren in
gen, og da han om E fte raa re t atter søgte V alg
som K asserer, b lev
V
iggo
H
a n s e n
opstillet som
han s M odkand idat til Posten derved , at
L
a u r
.
J
e n s e n
i en A rtikel i »Typ .-T id .«: »
H vem s ka l
v i stemme paa?«
anbefalede hans K and id a tu r
uden at have talt med ham selv, hvad han
ikke turde paa G rund a f sin Ungdom og d e ra f
følgende Mangel paa Avtoritet. Ved Kundgø
relsen om Valgets Ud fald p aa G en era lfo rsam
lingen v a r det sjæ ldne T ilfæ lde indtruffet, at
de begge havde faaet lige stort S temm ean tal
(34). H vis begge havde fastholdt Valget, maatte
der ud sk rives nyt V alg, saafrem t G en era lfo r
sam lingen ikke, hvad den sikkert havde haft
M ynd ighed til, vild e afgøre det endelige R e
sultat, der vistnok ikke v a r faldet ud til Hess’
72