BerlingskeTidende

ham at omgaaes med sin Familie til det sidste Øje*

blik; at der skulde beskikkes ham en Geistlig til Led*

sagelse og Henrettelsen skulde skee paa Revolutions*

pladsen, forhen Ludvig XV Plads. Igaar Klokken 9

bragte Justitsministeren Garat den ulykkelige Konge

dette Decret: »Ludvig«, sagde han, »jeg har Befaling

at overlevere Dem dette Decret.« Kongen læste det

med Rolighed, og man hørte disse Ord af ham: »Det

erTiid, at det faaer en Ende.« Herpaa skrev han egen*

hændig et Brev til Nationalconventen, som han over*

leverede Ministeren og hvori han forlangte 3 Dages

Opsættelse, som N. C. maatte anvende til at raadslaae

om hans Families Skiebne og bestemme nogen Skades*

løsholdelse for de Huusbetiente, som, medens han

endnu var Konge, havde tient troe. Ligeledes bad han

om 2 Geistlige, men N. C. afslog den forlangte 3 Dages

Opsættelse, hvortil især det grumme Biergpartie bidrog

meget. — U nder de mest rørende Sukke, Graad og

Klage ere hans Gemalinde, Søster og Børn komne til

ham, og have siden været hos ham. Han har trøstet

dem og vist en stor Caracter; man har endog an*

merket, at han med Roelighed har spiist til Middag.

Det var rørende, da hans Søn sagde den 18de til den

vagthavende Municipalbetjent: »De er stærk, min Herre,

tag mig og bær mig til Sectionerne; der vil jeg bede

om Naade for min Fader. Jeg forsikrer Dem, han er

saa god.« Natten mellem den 20de og 21de formodede

man med G rund store Bevægelser i Paris. Pelletier

fra St. Forgeau, en af N. C. Deputerte, sad igaar Efter*

middag i et af de underjordiske Spisegemakker paa

PalaisiRoyal og spiste til Middag. Paris, forhen en

af Garde du Corps, raabte, da han saae ham: Denne

har stemmet for Ludvigs Død, og i samme Øjeblik

anfaldt ham rasende og giennemborede ham med en

Dolk.