104
Timer. Det danske Mod viste sig i dets ædleste Lys,
og den seiervante Britte saae, at Danmark har Mænd,
som kan værne om dets Fred og kæmpe for dets Uaf?
hængighed. De Engelske anfaldt efter Sædvane paa
een Punkt med deres hele Magt. Den sydlige Linje
udho ld t en morderlig Ild og besvarede den med Kraft.
Chefen for Defensionen, den kiekke Oberst Fischer,
blev saaret, maatte forlade Skibet Dannebrog og førte
derefter Kommandoen paa et andet af Blokskibene.
Alle Officererne udmærkede sig hver paa sin Post ved
sandt Mod, og de Underordnede offrede gladelig deres
Liv for Fædrenelandet. Kl. 3 begyndte Kannonaden
lidt at sagtne, og Adm iral Nelson sendte noget efter
en Parlamentair i Land for at underhandle. Man siger
at han skal have hilset de Danske som kiekke Brødre
og i Depeschen giort følgende Forslag 1) at Danmark
skulle afstaae fra Alliancen med Rusland, 2) tillade
ham at reparere sine Skibe og 3) modtage hans Saa?
rede til Helbredelse. De 2 første Forslag skal vor ædle
Kronprinds have ganske afslaaet med det Svar, at Dam
mark havde endnu Mod og Kraft til at forsvare sig
og sin Selvstændighed, men hvad det sidste angik, saa
kunde Adm iral Nelson vente, at Danmark altid vilde
vise Menneskelighed mod sine Fiender. En Vaabem
stilstand, der vedvarer endnu, blev derpaa sluttet.
Adm iral Nelson er i dette Øjeblik i Land for selv
at underhandle. Hans Forslag ere endnu ikke be?
kiendte, men det føler enhver Dansk, at vor Krom
prinds, til hvem han har henvendt sig, aldrig vil modi
tage noget Tilbud, som kunde vanhædre Nationen.
Det er et kritisk og afgiørende Øjeblik, og endnu
mere Blod vil flyde i den næste Kamp, dersom Um
derhandlingerne ei falde ud efter Ønske. Man er beredt
til at møde det Værste og staae eller falde som Mænd.