Previous Page  107 / 238 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 107 / 238 Next Page
Page Background

104

Timer. Det danske Mod viste sig i dets ædleste Lys,

og den seiervante Britte saae, at Danmark har Mænd,

som kan værne om dets Fred og kæmpe for dets Uaf?

hængighed. De Engelske anfaldt efter Sædvane paa

een Punkt med deres hele Magt. Den sydlige Linje

udho ld t en morderlig Ild og besvarede den med Kraft.

Chefen for Defensionen, den kiekke Oberst Fischer,

blev saaret, maatte forlade Skibet Dannebrog og førte

derefter Kommandoen paa et andet af Blokskibene.

Alle Officererne udmærkede sig hver paa sin Post ved

sandt Mod, og de Underordnede offrede gladelig deres

Liv for Fædrenelandet. Kl. 3 begyndte Kannonaden

lidt at sagtne, og Adm iral Nelson sendte noget efter

en Parlamentair i Land for at underhandle. Man siger

at han skal have hilset de Danske som kiekke Brødre

og i Depeschen giort følgende Forslag 1) at Danmark

skulle afstaae fra Alliancen med Rusland, 2) tillade

ham at reparere sine Skibe og 3) modtage hans Saa?

rede til Helbredelse. De 2 første Forslag skal vor ædle

Kronprinds have ganske afslaaet med det Svar, at Dam

mark havde endnu Mod og Kraft til at forsvare sig

og sin Selvstændighed, men hvad det sidste angik, saa

kunde Adm iral Nelson vente, at Danmark altid vilde

vise Menneskelighed mod sine Fiender. En Vaabem

stilstand, der vedvarer endnu, blev derpaa sluttet.

Adm iral Nelson er i dette Øjeblik i Land for selv

at underhandle. Hans Forslag ere endnu ikke be?

kiendte, men det føler enhver Dansk, at vor Krom

prinds, til hvem han har henvendt sig, aldrig vil modi

tage noget Tilbud, som kunde vanhædre Nationen.

Det er et kritisk og afgiørende Øjeblik, og endnu

mere Blod vil flyde i den næste Kamp, dersom Um

derhandlingerne ei falde ud efter Ønske. Man er beredt

til at møde det Værste og staae eller falde som Mænd.