110 / 238
107
der Indsamling i Gang for at skaffe Penge til Bygning
af en ny Flaade, der samles Penge til de faldnes Efter*
ladte og den private Hjælpsomhed overfor de Brand*
lidte synes at have været stor, efter de Taksigelser at
dømme, som Aviserne bringer. Ja, nogle henvender
sig endøgsaa med Hyldest til Kronprinsen som for
at forsikre ham om Folkets uforandrede Hengivenhed,
som følgende naive men velmente Rimen:
TIL DANMARKS KRONPRINDS
Skrømt ^D ig værdig ei jeg mægter stamme
Et Velkommen,, ædle Kongesøn!
lt ttre Skinnet af den Ømheds Flamme
Hleitet" helligede D ig i Løn;
Ei D in Blidhed svage Røst vil kue,
Som D ig Jublende imøde gik,
N u vi atter D ig iblandt os skue
Fiedcgode, eiskte Frederik.
Hvo var dansk og kiendte ei D it Hierte,
Ei D in A and for overlistet D an?
Hvo var dansk og deelte ei D in Smerte
Ved det frækkeste blandt Kongeran.?
D u som stedse blidelig og gierne
D iypped Balsam, i hver saaret Barm,.
D ig D it Held, D it Danmarks Roe a t værne,,
Styrter hver sig froe i Dødens Arm...
Tryghed i D it Fied sin Bolig danner;,,
M od og Haab gaaer ved D in Side hen;
Skarer flyve til D it stolte Banner
Paa D it Vink, Du, Folkets k ie tk e Ven.
Føel,, o I føel, at Landets ægte Sønner
Kiende, skatte, elske, signe Dig;
O ldingen som. mat ved Staven stønner
Ynglingen som modig tumler sig.