114 / 238
111
benhavn, som man ikke var vant til, at noget godt
kom fra Øst. Det fører ved selve sin Ordlyd saaledes
ind i Øjeblikkets Stemning, at det, hvor velkendt dets
Indhold end er, fortjener at gengives saaledes, som
Avisen aftrykte det:
St. Petersburg, d. 11. Novbr.
Fra vort Hofs Side er følgende mærkelige Decla=
ration udkommen:
Jo større Priis K e is e re n satte paa Hs. Brittiske Maj.
Venskab, med desto større Græmmelse har han maattet
see, at denne Monark aldeles afveeg derfra. —To Gange
greb Keiseren til Vaaben i en Sag, hvori den mest umidi
delbare Interesse var Engellands; han anmodede det
omsonst om at medvirke til dets egen Interesse; han
begiærede ei, at dets Tropper skulde foreene sig med
hans. Han ønskede blot, at det vilde giøre en Diver*
sion; han forbausedes over, at det paa sin Side var
uvirksomt i sin egen Sag. Men koldt tilskuende den
blodige Krigsskueplads, som var opvakt efter dets Villie,
sendte det derimod Tropper hen at angribe Buenos
Ayres. En Deel af dets Armeer, der synes bestemt til
at giøre en Diversion i Italien, forlod tilsidst Sicilien,
hvor den var samlet. Man havde Føie til at troe, at
det var for at lande paa Neapels Kyster; og man er*
farede, at den var sysselsat med et Forsøg paa at rive
Egypten til sig. — Men det, som hæftigst krænkede
Hs. Majestæts Hierte, var at see, at Engelland tverT
imod Tractaternes Forpligtelse og klare og bestemte
Ord, foruroligede til Søes hans Undersaatters Handel;
og paa hvilken Tid? Netop medens Russernes Blod
randt i de ærefulde Kampe, der standsede og drog
hele Hs. Majestæt de Franskes Keisers Krigsmagt, med
hvem Engelland var og endnu er i Krig, mod Hs.Maje*
stæts