106
giering, som vaager over den danske Nations Værdig*
hed, og den Kiekhed hvormed man seer en fornyet
Kamp i M øde .14)
I de følgende A ar var baade Publikums og Avi*
sernes Interesse i stedse stigende G rad optaget af de
store europæiske Begivenheder, eftersom Forholdene
blev stedse mere og mere forviklede, og det blev
klart, at Danmark i Længden ikke kunde undgaa at
blive draget med ind i Malstrømmen. Regeringen
stillede sig i det store Opgør paa den forkerte Side,
men Tilfældet var os ikke saa gunstigt som hundrede
Aar senere, og vi kom til at bøde haard t for Fejlen.
Men i forbavsende ringe G rad rettedes Bebrejdelsen
mod Kronprinsen og hans Raadgivere, navnlig saa at
sige slet ikke imod ham, ikke engang da han forlod
Hovedstaden i den farefulde Stund i Sommeren 1807,
omend dette Skridt naturligvis vakte nogen Bekym*
ring og Skuffelse. Mod Fjenden, som forøvede det
brutale og slet motiverede Overfald, kom Raseriet
kraftigt til Orde i Aviserne, og mere end nogensinde
tilforn kan man læse Tidens Begivenheder og Stem*
ninger ud af »Berlingskes« Spalter. Hvert Nummer
indeholder udførlige Referater af Kampene, Prokla*
mationerne fra General Peymann meddeles, og det
vrimler med Opraab og Formaninger af alle Slags.
Nogle, som ved Bombardementet er bievne aldeles
ruineret, indrykker Bøn om Hjælp, andre Mindedigte
over de Faldne eller Hyldest til de tapre, som for*
svarer Landet mod Overmagten; men forbavsende er
det at se, hvor stærkt der reageres mod Overgivelse
og Haabløshed. Og da alt er tabt, synes man at kappes
om at tage fat paa at genoprette Skaden; straks sættes