BerlingskeTidende

102

i min Tieneste, og hvoraf mange kun have en maadelig

Pension, som jeg gav dem, saavelsom de Privatper?

soner, som have opofret deres hele Formue for min

Skyld. De Personer, som jeg ønsker at have hos mig,

ere: Hr. Edjevos eller Hr. Fermont i Gaden du Bacq

No. 283. —Opsættelsen blev afslaaet og de øvrige For*

dringer bevilgede, og Justitsministeren authoriseret af

N. C. at erklære Ludvig: »A t Nationen, som stedse

var ædelmodig og retfærdig!II skulde sørge for hans

Familie.« — Igaar decreterte N. C. at Kersaint, som

havde aftakket under det Paaskud, at der sadde Mor*

dere af 2. Septbr. i N. C. skulde lovligen forfølges. —

Blandt Talerne som den 19de hujus kraftig paastode

Ludvigs hurtige Henrettelse var Marat! Denne paa*

stod, at saalænge Ludvig havde Hovedet, var Repu*

bliken ikke andet end et H uus af Kort. Buzot deri

imod paastod, at Ludvigs hastige Henrettelse vilde

bringe de Franske i en andens Lænker, og pegede

derved paa Orleans, der var færdig til at succedere

Ludvig. — Kongens Defensorer maatte siden den 18de

ikke mere komme til ham. I det nye Brev, som den

spanske Gesandt skrev den 17de i Faveur af Ludvig

til N. C., bad han kun om en Opsættelse for at kunne

sende en Coureer til Madrid og faae een tilbage igien

derfra, men forgjæves. Siden skal han have tilbudet sin

Konges Søn og 4 spanske Batailloner som Gidsler, at

hans H of i en Tid af 4 Uger skulde udvirke hos alle

Magter, at Republiken blev erkiendt, og Fred sluttet.

Breve fra adskillige andre Magter skulle ogsaa have

været frugtesløse.12)

I Løbet af Halvfemserne fik imidlertid Sympatien

for Frankrig atter stærkere Tag i Sindene, da Rædsi

lerne var kommet noget paa Afstand, og man ikke

kunde lade være at beundre den Dygtighed og det

Heltemod,