126 / 238
123
har spillet en Rolle, er sandsynligt nok, men denne
ikke altid smukke Kappestrid lægger sig ellers mest
for Dagen, hvor det gælder Nyhederne. Man er her
stærkt paa Vagt overfor hinanden, Trangen til at korrb
gere er stor, og med umiskendelig Glæde anmelder
den ene Avis Nyhederne i den anden, naar Udgiveren
mener at have konstateret, at hans Kollega er løbet
med Limstangen.
Opgaven var jo heller ikke let. Censuren lagde store
Vanskeligheder i Vejen for Ekspeditionen, og det gjaldt
om at være hurtig i Vendingen, om man ikke vilde
komme bag efter med Nyhederne, samtidig med at
man skulde passe paa ikke at støde paa noget Skær,
thi selv om det var Censor, der havde forsømt sin
Pligt, blev det dog Udgiveren, der kom til at bøde
for Forseelsen.
Ham var det jo nemlig, der havde Ansvaret. Det
almindelige Forhold ogsaa for de Berlingske Avisers
Vedkommende var det, at der ikke var nogen Redaktør
i moderne Forstand. A rbejdet med Udvalget blandt
de indløbende Nyheder besørgedes af en Korrektør,
som forestod Avisens Trykning og rettidige Udgivelse,
men denne underordnede Person kunde ikke drages
frem som ansvarlig for Bladets Indhold. Først ved
Aarhundredskiftet træffer vi paa de Berlingske Aviser
en navngiven Redaktør, Herman Baagøe, der iøvrigt
var Bogholder ved Universitetet og en lidet bety*
dende Person, som ingen tænkte paa at opfatte som
ansvarhavende i moderne Betydning af Ordet.
Trods det i vore Øjne magre Indhold har Datidens
Aviser haft stor Betydning. Paa Kaffehuse og Ølstuer,
i Selskaber og Klubber samledes man, som allerede i
Herman von Bremens Tid, for at drøfte de sidste po?
litiske Nyheder, ganske særlig i bevægede Tider, naar
der