BerlingskeTidende

119

fra det økonomiske Liv, blev efterhaanden helt erobret

af den politiske Nyhedspresse. Oprindelig var For*

holdet et andet. Ude omkring i Europas store Byer be*

gyndte man i syttende Aarhundrede at indrette Aver*

tissements* eller Adressekontorer, hvor Folk kunde

henvende sig for at faa Oplysninger om Varer eller

Tjenester og med Tilbud om, hvad de maatte have at

forhandle, eller Arbejde, de vilde udføre. Naar disse

Oplysninger blev tryk t samlede paa et Blad Papir, har

vi en Adresseavis, og saadanne Blade opstaar rundt

omkring, frister en mere eller mindre lykkelig Skæbne

og har en kortere eller længere Levetid.

Hos os dukker Adressekontoret op i Frederik IV ’s

Tid, da Kammerjunker og kongelig Køgemester Jacob

Frants von der Osten i Aaret 1706 faar et kongeligt

Privilegium paa at holde Bærestole og at aabne et

Adressekontor med Trykning af de fornødne Plaka*

ter. '9 Allerede Pestens Hærgning af Hovedstaden i

1711 medførte, at Kontoret standsede sin Virksomhed,

men da bedre Tider oprandt, efter at Krigen med Sve*

rige var endt, vaagnede det til nyt Liv, og en Adresse*

avis kom i Gang; dette skyldtes den altid virksomme

Joachim Wielandt, der naturligt forenede dette Fore*

tagende med sine øvrige Aviser. Adressekontoret døde

imidlertid snart stille bort og opstod først igen i 1749,

da Ostens Sønner overdrog Udnyttelsen af det for*

nyede Privilegium til Prokurator Niels Holm, som

atter begyndte Udgivelsen af en Adresseavis. Heller

ikke denne Gang vilde Forsøget lykkes, og først en

halv Snes Aar senere fremtraadte den Mand, der for*

stod at skabe en Adresseavis med virkelig Livskraft,

den kendte Filantrop Hans Holck, der i mange Hen*

seender minder om Wielandt ved den mærkelige Bian*

ding af Projektmageri og samfundsnyttig Virkeiver.

Holck