131 / 238
Heinrich Lillie. I en Ansøgning til Danske Kancelli
forklarede han, at han havde i Sinde at udgive en
maanedlig Journal, der bragte Efterretninger om nye
Bøger og lærde Sager i Danmark og Norge, og som
et Selskab af forskellige indfødte Litterater havde foresat
sig at skrive. Med Ansøgningen fulgte et Prøvenum?
mer. Til Støtte for sit Andragende anførte Lillie, at
han uden ringeste Forskud eller Understøttelse af of?
fentlige Midler havde oprettet et Bogtrykkeri i Kø?
benhavn, som kunde tage det op med de bedste i
Staden. Ansøgningen blev bevilget, og Privilegiet ud?
færdigedes under 25. Jun i 1756.'9
Det var lykkedes Lillie at samle en Stab af duelige
Medarbejdere ved Bladet. Redaktionskomitéen bestod
af John Erichsen, Jens Bing Dons, Tønne Bloch, Ole
Stockfleth Pihi og Christian Michael Ro ttbø l.b) Ikke
desto mindre fik Foretagendet kun en kort Levetid;
det blev standset allerede i 1757 af den mægtige Pro?
kansler ved Universitetet Erik Pontoppidan den yngre.
Herom skriver den norske Digter Petter Dass i et Brev
tilSuhm : »da Journalisterne
(p:
Redaktørerne af Lillies
maanedlige Journa l) eller Borrichianerne, som de kald?
tes, temmelig nøje havde gennemgaaet Pontoppidans
ny Verden (Om Verdens Nyhed , 1757) og søgte at
kuldkaste alle hans fysiske Beviser og de historiske
med, kom der kort efter et Brev fra (Universitets?)
Patronen til Prokansleren, at han skulde kalde dem
for sig og tilholde dem at være mere moderate her?
efter; det skete ogsaa.«
Flere af Medarbejderne ved Lillies Maanedsblad le?
verede siden Bidrag til de Berlingske lærde Efterret?
ninger, ja
Ole Stockflet Pihi
, som i Efteraaret 1762 boede
i Berlingernes Hus paa Købmagergade (jfr. ovfr. S. 32),
var endog i nogle Aar Redaktør af deres lærde Ti? dende.
128