133 / 238
130
Bemærkninger var ret tamme og spagfærdige, nødte
det Theologiske Fakultet ham til en kraftig Tilbage*
kaldelse (i Nr. 35), indeholdende først Fakultetets For*
dømmelse og derefter Anmelderens Afbigt, som i for*
kortet Gengivelse lyder saaledes: »Anmældelsen af dette
Skrift feyler baade udi Materien og Formen. Skriftet
burde ey være bekiendtgiort i de lærde Tidender, eller,
om saa var, belagt med den Titel, som det fortiener,
nemlig af en Pasqvil. Anmældelsen ses oyensynlig at
være et Hastværk. Den er forfattet efter flygtig Læs*
ning af Skriftet og grunder sig mere paa udenlandske
Tidenders og Dagbøgers Myndighed end paa Recen*
sentens egen Undersøgn ing De Beskyldninger: at
man har giort Larm paa Prædikestolene, brugt Skields*
Ord, ønsket Afsættelser o .s.v., grunder sig paa mundt*
lige Beretninger, paa udenlandske Tidender og paa
Modstandernes Skrifter, paa hvilke man i A lting ey
kan bygge; og overalt (i det hele taget), om end saa*
danne Feyl vare begangne, saa fortiente de ingenlunde
at angribes paa en saa ærerørig Maade, som skeet er
i: »Erfreuliche Nacbricht etc.«.«
»Recensenten skulde her anføre Trykfeylene, som
findes i Anmeldelsen, men i dets Sted beder han Læ*
serne at ansee den heel og holden som en Skrivefeyl.
Denne Fyldestgiørelse vil han til Trods for sin Egen*
kierlighed give Sandheden, efter en mere grandsket
Igiennemlæsning af: »Erfreuliche Nachricht..« og efter
retskafne og indsigtsfulde Mænds Forestilling.«
Efter denne Tilbagekaldelse fratraadte Ullensvang
Redaktionen. Paa samme Tid var et konkurrerende
Foretagende under Opsejling. Der var Fare paa Færde.
U nder disse Omstændigheder fremkom Brødrene Johan
Christian og Georg Christopher Berling med en Er*
klæring i Bladet, hvori de efter et kort Tilbageblik