137 / 238
134
naar Tidsskriftet i sin nye Skikkelse var blevet mere
kend t af Publikum, saa besluttede de at opsætte dette
Løftes Opfyldelse til et senere T idspunkt og lade den
lovede Fortegnelse følge med Registrene. Det er sand*
synligt, at Agent Holcks Maanedsskrift har indfanget
en Del af de Abonnenter, som Brødrene Berling havde
gjort Regning paa. Im idlertid viser den i Slutningen
af Aaret 1767 offentliggjorte Liste over Subskribenter
paa de Berlingske »Efterretninger om lærde Sager«,
at deres Antal efter Datidens Forhold var betydeligt.
Der var ialt 477, hvoraf 102 var bosatte i Norge.
I det første Numm er udtaler Redaktionen sig om
de almindelige Grundsætninger, som den vil følge i
sin Gerning! De er stærkt prægede af Oplysningstidens
ledende Tanker, hvilket særlig kommer frem i følgende
Slutningspassus:
»Vi ville . . . stræbe af alle Kræfter at giøre dette
vort Ugeblad saa
nyttigt
for det Almeene, som muligt
er, og derfor især beskæftige os med almeennyttige
Skrifter, hvis Forfattere søge at
oplyse
Forstanden, at
forbedre
Villien, eller paa en tydelig Maade meddele
nogen anden practisk og i det almindelige daglige Liv
nyttig Undervisning. Vi skulle heller ikke have Man*
gel paa saadanne Skrifter til at berige vore Efterret*
ninger med. Man kan regne det iblant vore Tiders
Fordele, at de Lærde i deres Skrifter søger at giøre
Videnskaberne mer almeennyttige og fattelige for flere
end egentlig saa kaldte lærde Læsere.«
Overfor saadanne, som stillede Krav om, at Med*
arbejderne offentlig skulde angive deres Navne, frem*
fører Redaktionen sine G runde for Anonymitetens
Bevarelse. Naar man tager i Betragtning de sinaa For*
hold, hvorunder de Lærde i Datidens København vir*
kede, faar disse Motiver forøget Vægt. Argumen*
tationen er denne:
^Vi