140 / 238
137
I sociale og politiske Anliggender søgte Ugebladet
at indtage en neutral Holdning. Landboreformerne
stod den Gang paa Dagsordenen. Der anmeldtes en
Del Skrifter, som bragte disse Spørgsmaal paa Bane,
særlig om, hvorledes Tiendeydelsen i Kærven bedst
kunde afskaffes, paa hvad Maade Hoveriet kunde be*
stemmes, og hvor v id t det var skredet frem med Fæb
lesskabets Ophævelse. I en af disse Anmeldelser kom*
mer Redaktionens neutrale Standpunkt til Udtryk paa
følgende Maade: »For Resten er der alt skrevet saa
meget med og imod i denne Sag, at Kiendere har nok
for at dømme derom efter egen Skiønsomhed, hvortil
vi bestandig har overladt alle disse i Statsforvaltning
gen indløbende Materier.«11)
Selv i den bevægede StruenseeiPeriode mærkedes
Ugebladets politiske Standpunkt kun ganske indirekte.
Det maa tydes som et Tegn paa et imod Struensee
fjendtligt Sindelag, at den danske Oversættelse af Su*
perintendent Adam Struensee’s Prædiken: »Guds Villie
efter det sjette Bud« blev anmeldt i »Efterretninger
om lærde Sager«; thi Oversættelsen fremkom som en
tydelig personlig Sigtelse imod Ministeren for hans
Forhold til Dronningen, og det var tilmed Faderens
Ord, som her blev benyttet imod Sønnen.12)
Foruden Boganmeldelser og Efterretninger indeholdt
de lærde Tidender ogsaa underholdende Stof. Medens
Filologen
Laurits Sahl
var Redaktør, lod han en Del
af sine Oversættelser af Klassikerne trykke i Ugebladet.
Disse Oversættelser, særlig de poetiske, var berygtede
for deres store Smagløshed. Genstand for Spot blev
især hans Oversættelse af Verset i Horatses »Ars
poética« om den foroven skønne Kvinde, der »til fælen,
sorten Fisk sig udi Enden giør«.18)
Med Udgangen af Aaret 1777 fratraadte Sahl Red?
aktionen
Berlingske Tidende
18