143 / 238
140
imellem, om de vilde indlevere dem i det Berlingske
Bogtrykkeri eller til Gyldendal, vidner om det nære
Forhold, hvori han stod til det Berlingske litterære
Ugeblad, og i Rahbeks Erindringer hentydes der til,
at Bladet i denne Tid syntes anlagt paa at »udbasune«
Gyldendals Forlagsskrifter.15) I disse A ar var dets
Indflydelse iøvrigt i Aftagende.
Anderledes blev det, da Rahbeks Ven, Historikeren
og Æstetikeren
Jørgen Kierulf
fra Januar 1783 overtog
Redaktionen. Bladets Titel blev samtidig forandret til:
»Nyeste kiøbenhavnske Efterretninger om lærde Sager«,
formentlig for at betone, at der tilstræbtes større Ak*
tualitet end hidtil. Man kan med Føje sige, at der ved
Kierulfs Tiltrædelse — især ved Rahbeks, Worms og
M andix’es og flere andre Venners nidkære Medvirk*
ning begyndte et i dette Blads Historie betydnings*
fuldt Afsnit. Denne Vennekreds, som kaldtes
»Frem=
skridtsmændene«,
beherskede, efter at de havde erobret
»Lærde Efterretninger«, næsten fuldstændig den litte?
rære Kritik; men netop derved vakte de en Del Op*
position. Blandt Kierulfs egne Bidrag var der næppe
nogen, der vakte mere Opmærksomhed end hans Re*
cension af »Søofficererne eller D yd og Æ re paa Prøve«,
Komedie i fem Akter af Johann Clemens Tode (1783);
den gav Anledning til den langvarige litterære Fejde,
Digteren, som tog fejl af Recensenten, førte saavel
med Bladet i A lm indelighed som med visse af dets
Medarbejdere i Særdeleshed.16) Striden fortsattes under
den følgende Redaktør,
Hans Vilhelm Riber.
Da en
Del af hans nærmeste Venner i 1783 paatog sig Red?
aktionen af de Berlingske lærde Efterretninger, blev
han draget med ind i Anmeldervirksomheden og de
dermed følgende literære Fejder. Et Par A ar efter, paa
et kritisk Tidspunkt, tilfaldt Ledelsen ham selv. Saa