142 / 238
139
»Ved den forfærdelige Mængde
udenlandske Skrifter
tænke vi ikke paa nogen saadan Fuldstændighed.
Rummet i vore Blade skulde ikke engang forslaae til
de blotte T itle r . .. Men den Forbedring vi her søge
er: for det første selv at kiende og at have læst i det
mindste en Deel af ethvert udenlandsk Skrift, som vi
bedømme, saa at vi kun meget sielden, naar nemlig
et særdeles vigtigt Skrift ikke paa nogen Maade inden
føie Tid kan komme os i Flænde, giøre Udtog eller
Oversættelse af udenlandske Anmeldelser. I saa Fald
ansee vi det for en Pligt at nævne derhos, hvorfra vi
have hentet det. Dernæst vælger hver i sit Fag de
Skrifter at anmelde, om hvilke han skiønner, at det
kan være Læseren mest magtpaaliggende at vide noget,
om det endog kun var for at advare imod en bedra?
gelig lokkende Titel. Anmeldelserne ere og blive som
oftest korte, paa det de kan være des flere, og Læ*
seren saaledes ikke skal behøve at anvende megen Tid
og Bekostning paa udenlandske Journaler. A f den
Aarsag tage vi ogsaa af udenlandske Skrifter nu og
da nogle ældre med, som ere til den rette Tid forbi?
gangne, især naar de staae i nærmere Forbindelse med
de ny udkomne. Ibl. a. tør vi love nogen bedre Un?
derretning om vore Naboer, de Svenskes Literatur og
Skrifter, end hidtil er given af tyske Tidender.«
»Skulde nogen Forfatter troe sig fornærmet ved
vore Recensioner, saa haver han jo samme Ret til at
forsvare sit Skrift, som vi til at bedømme det, og Pu?
blikum er Dommer over os begge.«
I Aarene 1778—82 siges Boghandler
Søren Gylden=
dal
at have været Redaktør af de Berlingske lærde
Tidender; han har i hvert Fald skrevet nogle Recen?
sioner i Bladet.14) Den Omstændighed, at Forfattere,
som ønskede deres Skrifter anmeldte, havde Valget
imellem