147 / 238
Smag, maatte være indtagen af visse Personer, eller
det gik ham ilde.«20)
^
.
Beskyldningen for Partiskhed kan de lærde Etter*
retningers faste ¿Medarbejderstab ikke ryste af sig. De
Indvendinger imod Ugebladet, som var begrundede
i Uviljen imod Recensenternes Ungdom , dem havde
Rabbek straks i det første Hefte af »Minerva« taget
Brodden af ved følgende træffende Bemærkninger: Der
er de, der gærne vilde begære, Modsigeren skulde med
Bilage af Kirkebogen og Statskalenderen godtgøre,
han i A lder og Stand er kvalificeret til at være den
andens Dommer. Bort, lang bort fra »Parnasset« med
denne gotbiske Grandezza.
Kun Skrift skul vejes mod
Skrift.
Forfatteren er ganske uden for Sagen.«"1)
Tode nøjedes ikke med at udsende den nævnte
Pjece; han startede ogsaa et Tidsskrift: »Kritik og
Antikritik«, hvis første Nummer udkom d. 8. Oktober
1787. Dette Tidsskrift havde den særlige Opgave i
»Antikritik« at gendrive ubillige Recensioner i »Lærde
Efterretninger« og i andre Blade. Men efterhaanden
fik en Kreds af konservative Teologer den afgørende
Indflydelse paa Tidsskriftets Ledelse, hvilket medførte,
at Tode, som vilde bevare sin Uafhængighed, i Be*
gyndelsen af 1790 udtraadte af Redaktionen for paa
egen Haand d. 14. Maj 1790 at begynde et ny t Tids*
skrift »Kritik og Analyse«, der fortsattes i »Iris«" )
A l den personlige Polemik maa have været den
blide og stilfærdige Riber inderligt imod; han har sik*
kert med Glæde taget imod den Stilling, som blev
tilbud t ham, som Lærer ved det Seminarium, der
skulde oprettes paa den saakaldte Blaagaard udenfor
Københavns Nørre*Port. H an blev beskikket i Juni
Maaned 1790 og tiltraadte en Rejse paa Statens Be*
kostning for at bese de berømteste Lærersem inarier. )
Forinden
144