148
ensees Tid. Det kom paa et for ham meget ubelejligt
Tidspunkt. Han havde netop et Par Dage i Forvejen
ho ldt Bryllup med en Enkefrue Fibiger. Vennerne
søgte nu at hjælpe ham. Rahbek tilbød ham at blive
Medredaktør af »Minerva« og Nyerup overdrog ham
fra 1. Januar 1798 Redaktionen af »Lærde Efterret*
ninger«.2')
Collets Redaktionsvirksomhed blev dog kun af kort
Varighed. Efter Udstedelsen af Forordningen af 27.
September 1799, der paa væsentlige Punkter indskræn*
kede Trykkefriheden, idet bl. a. Anonym itet blev for*
budt, saaledes at ikke alene Redaktøren af Blade og
Tidsskrifter, men ogsaa Forfatteren til hver enkelt
Artikel skulde nævnes, nedlagde Collett sin Pen, og
ernærede sig en Tid som jurid isk Manuduktør, indtil
han opnaaede Ansættelse i Vestindien.27)
I 1798 forsendtes der med Brevposten 280 Eksem*
plarer af Berlings »Lærde Efterretninger«; til Sammen*
ligning kan anføres, at der i samme A ar af Tidsskrif*
tet »Minerva« forsendtes 224 og af »Tilskueren« 116
Eksemplarer.2'1)
Fra 1799, Nr. 37, tiltraadte Nyerup igen Redak*
tionen af »Lærde Efterretninger«. Forholdene havde
nu forandret sig. Om denne sin Redaktionsvirksom*
hed i Aarene 1800—1804 udtaler Nyerup sig saaledes
i sine Erindringer:28)
»I dette og de fire følgende Aaringer havde jeg
igen Redactionen af de »lærde Efterretninger«. Det
var et i Litteraturen roligt Qvinqvennium , uden litte*
raire Processer, fiskalske Actioner, Bogconfiscationer,
Pengebøder, Straf paa Vand og Brød, og hvad videre
der tilforn hørte til Dagens Orden, indtil Forord*
ningen af 27. September 1799 saa nøje afpælede Trykke*
frihedens Grændser, at Ingen lettelig kunde tage fejl
deraf.«
>:>Da