139 / 238
136
vende Redaktør) ikke tillader dem at skrive andet,
end hvad enhver ærlig M and tør være bekiendt og
paatage sig, naar det skulde være fornødent, offentlig
at forsvare, uden at nogen Recensents N avn derved
behøver at komme i nogen Betragtning«.
»En redelig Upartiskhed skal altsaa være det eneste
Kiendemærke, hvoraf Forfatterne ønske at blive og
selv ville stræbe at giøre sig bekiendte«.
Efter at det første Halvaar var gaaet, rettede Redak*
tionen en ny Henvendelse til »det gunstige, det for*
nuftige og billige Publikum«. Heri drøftes endnu en
Gang Anonym iteten; men Redaktionen fastholder sit
Standpunkt. Blandt de Fejl, der har været anket over,
nævnes ogsaa den, at en og anden Anmeldelse har
været for vidtløftig i Forhold til Bogens Størrelse og
Betydning. Det drøftes, hvorv id t Anmeldelserne skal
være korte eller lange, Redaktionen er tilbøjelig til at
gaa en Mellemvej og anfører herfor følgende Grunde:
»Der er Læsere, som af Skrifter, der henhøre til
deres Fag, og de derfor agte at kiøbe til egen Gien*
nemlæsning, ønske sig alene en kort og tø r Anmel*
delse. Der er andre, som just af disse samme Skrifter
ønske sig — ey uden G rund og N y tte — et kort sam*
mendraget Udtog, just fordi de aldrig selv agte at
kiøbe, eller har Leylighed til at igiennemlæse dem,
men ville dog gierne vide, hvad godt og ny ttigt saa*
danne Skrifter, hvis Materie er dem ikke ganske frem*
med og ubekiendt, indbefatte«.
»De første ville gunstig betænke, at et saadant Ud*
tog, der indbefatter af et Skrift alt, hvad de selv efter
en agtsom Giennemlæsning var i Stand til at beholde
i Hukommelsen, er ey alene dem selv nyttig til Efter*
tanke om, hvad de har læst, men sparer dem endog*
saa den Umage selv at giøre sig et saadant Udtog.«