178 / 238
Forhold i Almindelighed, end man kan forskaffe sig ved noget
enkelt Hof, og at jeg ved fleere offentligen bekjendtgjorte po*
litiske Arbejder har søgt at aflægge Prøve, om jeg besad Due*
lighed til at arbejde i disse Materier, ja jeg tør endog tilføye
at Hs. Majestæt har hædret disse Forsøg ved Sit allernaadigste
Bifald; hertil kommer at jeg allerede ved fleere Aars Erfaring,
ja endog advaret ved egne Feil, har lært at undgaae de Vanske*
ligheder som ere uadskillelige af enhver Censur i politiske Materier,
og bemærker endelig at jeg allerede paa en retmæssig Maade
er beskikket til at være Censor for Statstidenden. I Betragtning
heraf kan jeg ikke opgive det Haab, at Hs. Majestæt naar
Statstidenden skal censeres af een der har Kundskab i Politik og
besidder Departementets Tiltroe, vil finde mig ligesaa qvalificeret
dertil som min Ven Legationsraad Nissen, der anseer Sagen un*
der samme Synspunkt og fra sin Side, ikke agter at lægge mindste
Hindring i Vejen for det, som han selv holder for billigt.
Paa den anden Side ville Deres Excellence naadigst lægge
Mærke til, at naar jeg bliver nødsaget til at indsende et politisk
Blad, jeg som Diplomatiker bestyrer, til Legationsraad Nissens
Bedømmelse, dette da fra min Side vilde være en formelig
Anerkjendelse af hans større Duelighed i det Fag, som har været
mit Livs Hovedsyssel, og at dette hos det større Publikum
maatte ansees som et afgjørende Beviis, at jeg havde været saa
ulykkelig aldeles at tabe Hs. Majestæts Naade og Departementets
Tiltroe, eller med andre Ord, jeg vilde derved tabe det dyre*
bareste for en ærekjær Mand, den offentlige Agtelse. Vel stod
det Skridt tilbage at frasige mig Statstidendens Direction, men
dels vilde dette Skridt ikke kunne tilintetgjøre hiin Publikums
Mening, dels er Hs. Majestæt altfor retfærdig til at sætte en
af hans troe Embedsmænd i den Stilling, at han uden at have
begaaet nogen Brøde selv maae frasige sig de Fordele, han en*
gang har oppebaaret af Hs. Majestæts Naade.
Jeg anseer Sagen derfor af den alleryderste Vigtighed for
mig; jeg vover med Tillid at anbefale min Skjebne til Deres
Excellences naadige Beskyttelse og slutter med den underdanige
Bøn, at Deres Excellence hos Hs Majestæt Kongen naadigst
ville andrage paa, at jeg fremdeles ligesom nu og under de
Betingelser Hs. Majestæt allernaadigst maatte bestemme, maae
vedblive under Deres Excellences Vejledning, at besørge Censuren
af den danske Statstidende.
Kjøbenhavn den 9de Oktober 1810
underdanigst
D. Manthey.
175