BerlingskeTidende

178

autentisk Besked og bedre egner sig til Mellemmand

end nogen anden.

Har Frederik VI været Manthey unaadig stemt, saa

har Rosenkrantz’ indtrængende Forestilling været af

god Virkning; ved en kongelig Resolution af 31. Ok*

tober bifaldes den i alt væsentligt, og Statstidende

forbliver under Mantheys Ledelse uden nogen anden

Censur, medens det samtidig meget stærkt understreg

ges, at han maa bære det fulde Ansvar for Avisens

politiske Indho ld ; Kongens Mistro til Aviserne i det

hele taget skinner dog ogsaa her lid t igennem. Helt

tilfredsstillende for Manthey var den nye Ordning

heller ikke; »Thi«, som han ved en senere Lejlighed

skriver, »den Authoritet, jeg forhen havde over Brød*

rene Berlings Bogtrykkerie og deres Tidendes Re?

daction, var meget svækket, saasom de, naar jeg ah

vorligen vilde gjøre den gieldende, nu kunde hæve

Contracten og indskyde sig under Etatsraad Nissens

Censur. Det Forhold i hvilket jeg didindtil havde

staaet til Een Foresatte, af hvem jeg havde at modi

tage Instructioner, og for hvem eene jeg stod til Ansvar,

var forandret, da jeg efter ommeldte kongelig Reso?

lution, i det mindste forsaavidt Statstidendens ikke

politiske Deel angik, unegteligen tillige maatte ansees

at staa under det kongelige Danske Cancellie, uden

dog i hvert enkelt Tilfælde bestemt at vide, hvilken

af disse Overauthoriteter jeg havde at henholde mig

til. Min Stilling som Statstidendens Bestyrer under

Departementets Overopsyn var nu paa en synderlig

Maade forandret, da jeg efter hin Resolution maatte

ansees tillige at være hiint Blads Ejer, Redacteur og

Censor, skjøndt jeg de facto ikke var nogen af Dee?

lene«. Endelig var der det mislige, at det i Resolut

tionen var betonet, at den hele O rdning var midler?