BerlingskeTidende

U nder denne Tingenes Forfatning blev Norges For*

syning med Levnedsmidler desto besværligere og for

Danmarkkostbarere. Neppe blev det mueligt,attilbringe

dette Rige den Hielp, hvorpaa det havde saa billigt

Krav. Ikkun utroelige Opofrelser kunde paa nogen

Maade overvinde denne Vanskelighed. Det var Os

imidlertid stedse om at giøre, at tilveiebringe et for*

andret Forhold i Statens udvortes Stilling. Tidspunkten

hertil syntes at nærme sig, da flere Europa’s store

Stater yttrede Tilbøielighed til Fredsunderhandlinger.

Vi greb denne Leilighed for at tilbyde Storbrittanien,

den eneste Magt, med hvilken Danmark var indviklet

i Krig, at underhand le om Fred, og Vi formodede,

at Tilbuddet, ogsaa hos de med Storbrittanien allierede

Magter, skulde finde billig Bedømmelse og Bistand.

Men Vore gientagne Skridt for at gienoprette Fred med

Storbrittanien bleve uden Virkning, da Gienoprettelsen

stedse blev underkastet den Betingelse: at Kongeriget

Norges Aftrædelse til Sverrig maatte lægges til G rund

for Fredsunderhandlingerne; og Sverrig, forladende

sig paa sine mægtige Medforbundne, som ikke und*

lode at understøtte dette Riges Fordring og Storbrit*

taniens Erklæring, lagde dagligen mindre Skiul paa sit

Sindelag, indtil det viste sig i virkelige Fiendtligheder.

I saadan Stilling, truet af halve Europa, omgivet

til Lands og til Vands af overlegne Magter, fornyede

Vi med Frankrigs Keiser de for en Tid afbrudte For*

holde, og oprettede med Keiseren et nøiere Forsvars*

Forbund, hvori giensidig Understøttelse mod fælleds

Fiender blev fastsat, og hvoraf fulgte Krigs*Erklæringer

mod de Magter, som allerede i Gierningen havde

erklæret Krig mod Os.

Troligen opfyldte Vi fra Vor Side dette fornyede

Forbund, som sigtede til Opretholdelsen af Statens

Selvstændighed.

184