BerlingskeTidende

187

Monarkie for at opløses, endog i dets enkelte Dele:

ikke forlange, at et trofast Folk i en alt for ulige

Kamp skulde udgyde sit Blod, for mueligen og sand*

synligen at fremme det modsatte af Kampens Øimed.

Dog var det end ikke om Vaabenkamp alene, Vor

Beslutning var at tage. Norge var udsat for den

frygteligste Hungersnød naar Jylland blev Krigens

Skueplads, og al Korntilførsel andenstedsfra var Nordi

mændene betagen. Efter Forestillinger, som Vi alt

forhen havde modtaget fra indsigtsfulde og betroede

Mænd, havde alene en Fierdedel af det Kornforraad,

som udfordres til Norges Forsyning indtil næste Høst,

med største Fare og Tab kunnet opsendes. Selv

Midlerne til Korntransporten didhen vare nu ikke

tilstrækkelige. Ikke en Fierdedeel af de Skibe, som

ellers kunde dertil være brugte, vare mere i de danske

Havne. De øvrige vare allerede med deres Ladninger

bievne til Bytte. De Anstrængelser, som Danmark

i den Henseende længe havde giort muelige, vare

ikke at udholde, de havde allerede kostet Landets

Financer mange Millioner. En Trediedeel af Norges

cultiverede Land var i forrige Aar, af Mangel paa

Sædekorn, ikke bleven besaaet. Saaetiden i Aar næri

mede sig og fordrede en Opsendelse af flere Hundredei

Tusinder Tønder Korn. Tilførsel fra fremmede Havne

i Sønden og Norden giordes, ved Landets Blokade,

umulig. A t udsætte Norge i dette Aar atter for

Mangel af Sædekorn, vilde have været et Middel til

Ødelæggelse, hvis Følger vare uberegnelige; thi naar

Norges Production af Korn i saa høi Grad blev ved

aarligen at svækkes eller hæmmes, og Udførselen af

dette Riges Producter var spærret, tilstrækkede ikke

Rigets hele circulerende Formue til at kiøbe alt dets

nødvendige Brødkorn, om det endog var muligt at

see samme tilbragt.

For