192 / 238
189
A arhundreder og Nordmændenes urokkelige Troskab
giorde ærværdigt. Det første Brud derpaa fandt Sted,
da Staten berøvedes sin Flaade, og derved Midlerne
til fælleds Undsæ tning fra det ene Rige til det andet.
Alle omgivende Magters Forening imod Monarkiet
har fremskyndet den voldsomme Sønderrivelse.
Im idlertid have Vi sørget for, at under den Regering,
der træder ind i Vores Sted, enhver Norges Indbygger,
efter sin Stand og sin Stilling, skal nyde og beholde
de Rettigheder og Friheder, som han er i Besiddelse af.
A ldrig kunne, aldrig ville Vi glemme den Troskab
og Hengivenhed for Os og Vores Stamme, hvilken
det ædle norske Folk i alle Tider og Tilfælde har
givet saa rørende Beviser paa.
Saalænge Troskab blandt Folkeslægterne agtes som
en Dyd, ville Nordmændene nævnes som de, der.
stode ved Siden af, eller overgik ethvert andet Folk
i denne Dyds Udøvelse.
Vi og Vore Forfædre have stedse faderligen regieret
over det norske Rige. Villigen ydede Danmark i
disse sidste Nødens Aar det Korn, som de Norske
Brødre trængte til.
Vort oprigtige Ønske er, at Lykke og Held maa
til den seneste Tid blive det tappre og ædle Norske
Folks Lod.
Middelfart, den 18de Januar 1814.
Frederik R.
I de nærmeste Aar efter Krigen vedbliver Stats*
tidendes Forhold til Øvrigheden at være uforandret,
utvivlsomt fordi man mente, at Europas Tilstand
endnu ikke var tryg og ingen kunde vide, om ikke
Stormen paany kunde bryde løs derude. Opfattelsen