185
Selvstændighed. Et betydeligt Troppe*Corps forenede
Vi med det franske, for at forsvare Holsteen og Hami
borg; men saaledes forandrede Krigslykken sig, at vi ikke
kunde erholde den forventede og tilsagte Bistand. Da
de fiendtlige Hære i stort Antal, med Kraft, trængte
frem, maatte de franske Tropper, hvis Antal under
Begivenhedernes Omvexlen var mindre end Tractaten
havde stipuleret, trække sig tilbage til Hamborg, og
overlade Grændsens Forsvar til Vore Tropper alene,
hvis Styrke ingenlunde var tilstrækkelig til at modstaae
Fiendens angribende Overmagt.
Im idlertid havde det Keiserlige Østerrigske Hof til*
budet sin Mægling imellem Danmark og de mod sam*
me allierede Magter. Den truende Fare ror Staten, som
dagligen blev frygteligere, og Byrderne som allerede
trykkede Folket, og som vilde forøges ved fiendtlige
Overfald og mulig Oversvømmelse, svævede Os for
Øine. Den eneste Allierede, Vi havde, saae sig ikke
i Stand til, nu at kunne komme til Hielp hvor det
for Os uopsætteligen behøvedes. Vi betænkte Os da
ikke paa at antage den Østerrigske Keisers forekom*
mende, velvillige Tilbud, og Vi smigrede Os med at
saa mægtig en Fyrstes Mellemkomst skulde, i det
mindste tildeels, afvende det Tab, som Sverrig under'
støttet af Rusland, Engeland og Preussen, var sat i
Stand til at foraarsage Vort Monarchie. Men ogsaa dette
Haab blev skuffet, da det fra Østerrig giorte Skridt
ikkun for en kort Tid standsede Fiendens Fremgang
i Hertugdømmerne.
Gientagne Fredsforslage bleve nu giorte fra og til
Sverrigs Kronprinds, som, i Spidsen af en overlegen,
af flere mægtige Staters Tropper sammensat Hær, ved*
blev at fordre Norges Aftrædelse, hvilken Sverrigs
Medforbundne havde tilsagt. Fiendtlighederne be* gyndte
Berlingske Tidende
23