heden her var strakt noget vel vidt og Bladenes Frihed
reduceret til et Minimum.
Rosenkrantz var imidlertid enig med Manthey i,
at der burde gøres Forsøg paa at bringe en bedre
Orden i Tingene, end det hidtil havde været muligt;
han skriver, at det Forhold, hvori Manthey har staaet
til Statstidendens Udgiver og Redaktør, har været saa
ubestemt, at »den fornødne Orden ikke tilbørligen af
ham kunde overholdes«. Danske Kancelli vil imidlertid
ikke udgive en saadan Instruks, fordi det mener, at
de allerede foreliggende Lovbestemmelser og de enkelte
Privilegier giver tilstrækkelig nøjagtige Regler. Med
Hensyn til Indrykkeiser i Bladene fra private navn*
givne Personer kan Redaktørerne frit bestemme, hvad
de vil optage eller afvise, medens Censuren kun kan
stryge, hvad der er i Strid med Anordningerne og
Bevillingerne.
Derimod faar Manthey under 1. Februar 1821
følgende Instruks som Bestyrer af Statstidende:
L igesom Geheim e Legationsraad M an they i Forordningen
af 27de September 1799, Rescripterne af 10de og 30te Janu ar
1807 sam t 30te Ju li 1808, Resolutionen af 9de December s. A.
og det kgl. D an ske Cancellies Skrivelse af 4de Octbr. 1810 med
dertil hø ren d e U d k a st til Privilegium for politiske T idenders
Udgivelse, finder de G rund sæ tn inger og Regler, der i Alminde#
lighed skulle veilede ham som C en sor for de her udkomm ende
po litiske Blade, saaledes paalægges det ham i Særdeleshed som
Bestyrer af den under Departem entets O p syn udkomm ende
D an ske S tatstidende endvidere at iagttage og overholde følgende:
§ 1. D a S tatstidendes Bestemmelse er: V at meddele Efter#
retninger om saavel udenlandske som indenlandske T ildragelser
i en an stæ nd ig , upartisk og reen historisk Stil uden noget til#
føiet Om dømm e eller Bemærkning og saaledes at Fremstillelsen
deraf kan veilede andre her udkomm ende politiske Blade og
~ at deri saavel i officiel som i uofficiel Form til enhver Tid
kunne optages alle de Indrykkeiser, som fra Departementets
Side
195