ved Statstidenden har indtaget den tidligere Berlingske
Avis’ Plads, og hvis hans Stilling som Departementets
betroede Mand ophæves, vil naturligvis ogsaa hans
Forbindelse med Avisen ophøre og Indtægterne borti
falde. Da nu Rosenkrantz mener, at Manthey ikke
har gjort sig uværdig til den allerhøjeste Tillid, der
er vist ham, foreslaar han, at Manthey bevarer sin
Stilling som Censor og Departementets Tilsynsmand
for Statstidendens politiske Artikler, og at Brødrene
Berlings gamle Privilegium fornyes, hvorved det hidi
tidige Forho ld opretholdes, saa længe Departementet
mener at have Brug for Avisen. »Paa den Maade«,
fortsætter Rosenkrantz, »kunde Legationsraad Mani
they see sig beskyttet mod et uventet Tab, som han
ikke kan taale at bære; han vilde paanye føle sig geni
nemtrængt af den mest levende Érkiendtlighed mod
Deres Majestæt, der paa eengang saaledes vilde alleri
naadigst redde hans og Families Velfærd, og give
ham atter Beviis paa den allerhøieste Tilliid og Naade,
som Deres Majestæt forhen har skienket ham, og hvis
tilsyneladende Tab krænker ham dybere end hans
Indkomsters Indskrænkelse«.
Endelig tilføjer Forestillingen, at Departementet maa
fastholde sin tidligere Opfattelse af Nødvendigheden
af saaledes at have et Blad til sin Raadighed, især af
Hensyn til Krigen med Sverige og Tronfølgervalget,
hvor Regeringens Mening kan komme til Orde, uden
at det bliver i Form af rent officielle Erklæringer, og
Rettelser af fremkomne falske Efterretninger kan finde
Sted; det maa derfor vedblivende være saaledes, at
Reglen om, at Aviserne skal angive deres Kilder, ikke
anvendes paa Statstidende, da dennes Meddelser ofte
kommer direkte fra Departementet, hvortil Manthey
stadig er knyttet, og han altid kan faa Adgang til
autentisk
177
Berlingske Tidende
22