![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0125.jpg)
Hængepil, Ask, Kastanie, Lind, Hvidtjørn og Røn omkransede og
overskyggede dens Vande mod deres løvrige Kroner, og i den
stille Aften, naar Larmen fra den store Stad lid t efter lid t døde
hen, naar Træernes Skygger blev lange, og Fuldm aanen sejlede
liøjt paa Himlen, spejlende sig i den blanke Flade, mens N a tte r
galen slog sin T rille i Buskene i K irsebærgangen, og kun et en
ligt Lys i Møllen oppe paa Bastionen røbede Menneskers Nærhed
- ja, saa kunde man tro sig try llet bort, langt bort fra den
store Hovedstad med de 150,000 Mennesker og helt ind i Even
tyrlandet. Stilhed hvilede over hele Landskabet og forhøjedes
yderligere ved, at en Fisk „slog“ i Graven, ved en fjærn Hunde-
gøen, ved den ensformige Tuden fra Vægterne paa Blegdammene
Klapper, som i U fredstid kunde hejses op og afbryde Forbindel
sen, den bestod af Kørebane med et lid t ophøjet med Jernræ k-
værk forsynet Fortov for Fodgængere paa hver S id e; i Graven
under Broen var anbragt store med Jernpigge forsynede Palisader
og talrige „spanske R y ttere“ ; paa Landets Side var tilhøjre (fra
Byen regnet) nede ved Stadsgravens Bred p lan tet et P ar italienske
Popler, og saa højt over V andet laa Broen paa dette Sted, at
deres Toppe, skønt T ræerne havde en anseelig Alder og Vækst,
netop naaede i Højde med B rodækket; paa venstre Side stod
nede ved Bredden en mægtig Hængepil med kuppelformet Krone.
Straks ved Enden af Broen var en Bom anbragt, og tilhøjre ved
samme et lille b itte Bomhus til Brug for Bommanden, der ha.vde
B laagaardsgad e 15, „B laagaards Sem inarium “, set fra Hjørnet af B laagaardsgade (t. h.) o g B aggesen sgad e (t. v.)
Sem inariet oprettedes 1859. F o t. 1867.
eller ved „Afløsningens“ tak tfaste Marsch over Broen; naar saa
Lyden heraf forstummede, hensank a tte r det Hele i dyb drøm
mende Ro, indtil en svag Lysstribe i Øst forkyndte den gryende
Dag og med den en enkelt Morgenvandrer, en Arbejdsmand med
sit Værktøj eller en forsinket N atteravn, saa atte r en, saa flere
og flere, og derefter de lange Vognrækker fra Landet med alskens
Fødevarer til den store Alave indenfor Voldene, Sædevarer, Brænd
sel og Fourage, der meldte Dagens Komme. — Der var Poesi ud
bredt over det Hele, som yderligere forhøjedes ved det Ukendte,
Hemmelighedsfulde, der hvilede over Fæstningens Terræn, hvor
al Passage var forment udenfor de slagne Veje, en Poesi, som
den, der nu færdes i de brede, oplyste Gader, ikke har Anelse
om. Idyllen er borte, men noget storstadsmæssigt er tra a d t i
Stedet.
Udenfor Nørreport var en Bro som sagt kastet over Stadsgraven,
den forbandt Staden med L a n d e t; lag t af svære P lanker paa op-
murede P iller strak te den sig højt over Stadsgravens Vandspejl
i en Længde af over 100 A len; paa Midten var der anbragt
a t opkræve den befalede A fgift (Bompenge) af Kørende og Ri
dende og endvidere af Fodgængere i Tiden fra Kl.
12
N at til 4
(om V interen 5) Morgen, i hvilken Tid Bommen var sænket.
Passagen m aatte i disse Timer betales af Fodgængere med
2
Sk.
(4 Øre) pro Persona, Kørende og Ridende m aatte betale mere.
Sammesteds var en Skildvagt, der afløstes fra Nørreports Vagt,
posteret, og det var en livlig Post. — I Krigsaarene 1848-—50, da
Borgervæbning, Livjægere og Studenter gjorde V agttjeneste i
Staden, har jeg som Livjæger undertiden h aft Post her og faaet
mangen lun Passiar med Bommanden og om N atten med en og
anden forsinket Vejfarende, der fo retrak at vente til Kl. 4, for
da til Bommandens Æ rgrelse at passere uden Erlæggelse af de
2
Sk., og det drilagtige var jo, at denne m aatte blive ude for at
passe paa, at Vedkommende ikke smuttede under Bommen som
blind Passager. Vejen gjorde her en Svingning mod Vest, og paa
højre Side lige efter Svingningen laa en lille Bygning, beboet af
en underordnet Funktionæ r ved Kommandantskabet, og en større,
hvor Told- og Accise-Eftersynet havde Station. Al Tilførsel til
130