234 / 288
S2
E-i
s
eq
Haver og Marker
strakte sig helt
ned til Sorte
damssø. I længst
forsvundne Tider
var det fornem
lig Smaahaand-
værkere og Urte-
gaardsmænd,
som levede og
havde deres
„Blegdamme“
h e r ; senere hen,
i Begyndelsen af
det 19de Aarhun •
drede, havde an
sete københavn
ske Familier, bl.
a. Dispachør
Buntzen, deres
Landsteder eller
„laa paa Landet“
om
Sommeren
ved „Blegdam
men“. Herskrev
Fru Thomasine,
efter at hendes
Ægtefælle P. A.
Heiberg var ble
ven landsforvist,
sit „remarkable“
Brev til Heiberg
om den ønskede
lovformelige
Skilsmisse for at
kunne indtræde
i Ægteskab med
sin elskede Gyl-
lembourg.
Men endnu me
re Idyl og Poesi
var der over de
sivkransedeSøer,
hvor „Peblinge
broen“ (den nu
værende Dron
ning Louises Bro)
adskilte Peblin
gesøen og Sorte
damssøen, og
over de skønne
Stier, „Kærlig
hedsstien“ og
„Ægteskabssti
en“, der bevare
de deres poetiske
Navne langt op
i Tiderne. Og
hvilke
Minder
fremkalder ikke
for den ældre
Slægt de gamle,
tætbevoksede
Glacier, Stads
gravene, „Kirse
bærgangen“ og
„Teglgaardsbro -
en“, der førte op
til Volden lige
ud for Tegl-
gaardsstræde.
Det var den
gang at være i
„NaturensSkød“,
allerede
naar
234