238 / 288
Fot. „Før og N u“ veel E lfelt.
Bispebjerg Hospital, set fra Broen paa Tagensvej over Slangerupbanens Terræn.
og fører op mod et hvidt Taarn længst borte. Til højre og ven
stre ses smukke, røde Murstensbygninger, hist og her med be
gyndende Espaliers, der tilsammen danner et harmonisk Hele.
En ung, begejstret Arkitekt skrev fornylig i Anledning af en
Arkitekturudstilling, at naar det drejer sig om Arkitektur, er
det smukke i Virkeligheden det mest prak
tiske, og at disse to Begreber ikke lader sig
adskille. Man kunde ikke finde noget bedre
Bevis for Rigtigheden heraf end det nye
Hospital paa Bispebjerg. Det følger af sig
selv, at man ved et Hospitals Opførelse
først og fremmest maa tage praktiske Hen
syn. Baade Anlæget i dets Helhed og hver
eneste Enkelthed maa dikteres af hygiejni
ske Hensyn, af Ønsket om at gøre Opholdet
saa gavnligt som muligt for de syge, og at
faa hele det store Apparat af Mennesker
og Ting, der er nødvendigt i en saadan
Institution til at fungere saa let og beha
geligt som muligt.
Jo lettere og bekvemmere Arbejdet bliver
for Læger, Sygeplejersker og øvrige Funk
tionærer, des mere økonomisk kan det hele
ledes og des mere kommer det ogsaa de
syge til Gavn.
Hvis man sammenligner de første Ud
kast, der blev gjort til Bispebjerg Hospital
med den endelige Skikkelse, det har faaet,
vil man finde meget betydelige Forandrin
ger. Som altid i et Foretagende af dette
Omfang har man, efterhaanden som Arbejdet skred frem, indført
en Mængde Detailforbedringer, fundet nye Kombinationer og
gjort praktiske Erfaringer, der straks er blevet bragt til An
vendelse.
Som det nu ligger, er Hospitalet fremgaaet af et intimt Sam
arbejde mellem en Mængde Mennesker, der hver har haft sin Del
at lede; Sygebygningerne er indrettede efter et Udkast af af
Hospitalets Arkitekt,
Professor Martin Nyrop. + 1921
døde Inspektør Henry Meyer, senere væsentlig modificeret af
Lægekorpset, Maskinanlæget og hele det indviklede Rørsystem
forVand, Luft, Gas og Elektricitet er bygget af Stadsingeniøren og
hans Hjælpere; Sygeplejerskebygningens Indretning skyldes Kom
munehospitalet. Det har været Professor Nyrops Opgave at samle
alle disse Enkeltorganisationer og give dem
deres endelige Form som et Led i en stor
harmonisk Helhed; og det er lykkedes, fordi
han overalt har ladet Bygningerne vokse
frem, som det simplest mulige Udtryk for
det praktiske Brug, der skulde gøres af
dem.
Der fortælles paa Tegnestuen, at han ved
Tegningernes Aflevering til Magistraten til
føjede en Bemærkning om, at det paa P a
piret ikke tog sig ud af noget, men vilde
blive smukt, naar det først stod der. Det
er netop en Egenskab, som man ofte træffer
ved god Arkitektur. Naar den er følt som
en levende plastisk Ting taaler den ikke
den skematiske Fremstilling paa Papiret,
og kun Bygmesteren selv kender sin Tanke
og ved, hvilken levende Ting der skjuler sig
bag Tegningens tørre Symbol.
Hvis man sammenligner disse Bygninger
med deres Mesters berømteste Værk, Raad-
huset, falder det paa mange Punkter ud
til deres Fordel. At Raadhusets indre P a r
tier er smukke, især den aabne Gaard og de
forskellige Rum i Forhuset er vel alle enige
om. Det Ydre derimod, og navnlig Facaden med dens Takker,
Spidser, Forgyldning og Krimskrams, er langt mindre sikker paa
Bifald. Der er saa meget her, som ikke er nødvendtgt, som ingen
naturlig Motivering har i Bygningens Ide, som ikke gror levende
og organisk frem.
Paa Bispebjerg findes næsten intet saadant. Alt det indre er
udelukkende viet det praktiske Krav, men med rigtig Forstaaelse
238