A f Københavns historie 18 5 1
Udsigt til Tivoli, ca. 1850, i forgrunden broen udenfor Vesterport.
(1851 fortsat)
slår nærmere den i Grundloven givne
trykkefrihed.
- Bygningshåndværkerne
begynder
strejke 18. jan. Ved dens bilæggelse
kort efter udfærdiges første gang en
trykt priskurant; forbudet mod strej
ker (se 1800) blev ikke bragt til an
vendelse.
- De fra krigen hjemvendte troppers
indtog i Kbhvn. åbnes af G arden 2.
febr.
- Fæstningsslaveristraffen afskaffes fra
1. april og erstattes med tugthusstraf.
- Postfrimærker indføres fra 1. april,
og der anbringes brevkasser i ga
derne. Postanvisning og postopkræv
ning indføres.
- Borgerligt ægteskab indføres ved lov
af 13. april for personer, af hvilke
begge eller den ene ikke hører til
noget anerkendt trossamfund, eller
som hører til forskellige trossamfund;
den første borgerlige vielse fandt sted
på R ådhuset 14. juli s. år.
- D er må fra 1. m aj ikke foregå flere
begravelser på kirkegårdene indenfor
Kbhvns volde (forbudet overtrædes
under koleraen to år efter).
- Frilagerinstitutionen indføres ved
bkg. af 30. juni.
- N. Zahles Skole oprettes.
- Den første af de frbgske sideveje,
Christiansholmsvej (nu Nyvej), an
lægges og efterfølges snart af en
række andre.
- En alm indelig udskylning og rens
ning af rendestenene forsøges i som
mermånederne. Forsøget gentages
ikke, da det forårsagede stank og var
kostbart.
- Den første svendestiftelse, tømrernes
i Adelgade, opføres.
- Sættemaskinen, opfundet af en
kbhvnsk typograf, Chr. Sørensen,
104