109 / 241
A f Københavns historie 1853—1857
begravelser på kirkegårdene på
Chrsthvn., der i høj grad havde væ
ret benyttet under koleraen.
- Norgesporten i Kastellet holdes fra i.
sept. åben hele natten.
- De sidste rester af port- og passage
penge for fodgængere bortfalder i.
sept.
- Samtlige kirkeskoler nedlægges i .
okt. Først i 1864 oprettes »De for
enede Kirkeskoler« atter (se 1953).
1854
. Statstelegrafen åbnes 1. febr., og
D anm ark sættes i forbindelse med
H amborg og derved med det euro
pæiske telegrafsystem.
- Kbhvns private Lånebank åbnes 1.
febr.
- Schneekloths Skole oprettes 2. maj.
- Opførelsen af Lægeforeningens Boli
ger ved Ø sterbrogade begynder, fuld
endt 1871 —det første forsøg på at
skaffe gode og billige arbejderboliger.
- Hovedstadens første store grundlovs
fest fejres på Erem itagesletten 5. juni
(25.000 deltagere). En stærk oppo
sitionsbevægelse mod regeringen og
fællesforfatningen af 26. juli giver
sig udtryk i nye Casino-møder 29.
aug. og 28. sept. Der stiftes en
grundlovsværneforening, efterhånden
med filialer run d t om i landet (se
1877).
- »Den kronologiske Samling« oprettes
ved kgl. resolution af 14. juni. Efter
kgl. resolution af 28. dec. 1858 kal
det »De danske Kongers kronologi
ske Sam ling på Rosenborg Slot«.
- Højesteret får lokaler på Amalien
borg (til 1864).
- Den første symaskine forevises i In
dustriforeningen.
- Brokkensbod ved Toldbodvej nedri
ves og giver plads for rederiet C. K.
Hansens bygning. H er havde været
en meget søgt beværtning i hvert fald
siden Frederik I I I ’s tid.
-A f Nyboder overgår i 1854-57 et
areal mellem Store Kongensgade og
Borgergade til privat bebyggelse.
1855
. Telegrafforbindelsen med Sverige
og Norge åbnes 1. jan.
- Rentefoden gives fri (undtagen lån i
faste ejendomme) ved lov af 6. april.
- Børsbygningen overdrages til Grosse
rer-Societetet.
- En passage for fodgængere etableres
over volden og stadsgraven i næ rhe
den af Skt. Peders Stræde. Den kald
tes Teglgårdsbroen (forsvandt 1874).
- K rinoliner kommer i brug og holder
sig til ca. 1870.
- Den første lutherske frimenighed
uden for folkekirken stiftes i Kbhvn.
af N. P. G runnet.
- Åndssvageanstalten (Skolehjemmet)
på GI. Bakkehus åbnes 15. nov.
1856
. Kbhvns bygningskommission op
rettes ved lov af 17. marts.
- Jernbanen til Korsør og dampskibs-
forb. Korsør—Kiel åbnes 27. april.
- Skt. Josephs Søstrene kommer til
Kbhvn. 11. maj.
- D et første alm. danske håndvæ rker
møde afholdes 25. juni (i anledning
af kampen om næ ringsfriheden).
- De m ilitære skildvagter ved samtlige
porte inddrages 30. juni. Kbhvn. op
hører at være en fæstning. N ørreport
nedrives, og færdselen ad den ny
gennembrudte forlængelse af Frede-
riksborggade åbnes 18. okt.
- De Monradske Kursus, begyndelsen
til Danmarks Lærerhøjskole, oprettes.
- Beethovens 9. symfoni opføres 1.
gang i Kbhvn. med N. V. Gade som
dirigent.
- Navnet Orlogsværftet for Holmens
anlæg bliver officielt fastslået.
- D et første dampk-økken oprettes (i
Lille Regnegade).
- De sorte studenterhuer indføres.
- Grundtvigs højskole »Marienlyst« i
Rådmandsmarken åbnes 3. nov.
Havde til huse her til 1890. Bygnin
gen nedreves 1953.
- Den sjællandske Bondestands Spare
kasse stiftes 26. nov.
1857
. Sparekassen Bikuben stiftes 3.
m arts; dens nuværende bygning tages
i brug april 1884.
- Kbhvns kommunalbestyrelses ordning
udvikles ved lov af 4. marts og ved
tægt af 30. dec. Borgerrepræsentan
terne vælger de 4 borgmestre og de
107