193 / 241
A f Københavns historie 1945 -1946
- Store ladninger af h årdt tiltrængt
benzin, kul, petroleum og olie kom
mer til Kbhvn.
- Der rejses op mod jul mindekors,
smykket med gran, forskellige steder
i byen til m inde om faldne under fri
hedskampen, fra kl. 17 er der tændt
fakler ved dem ; bevogtning ved fri
hedskæmpere om natten indføres, da
der flere steder øves hærværk.
- D er er forbud mod afbrænding af
fyrværkeri
nytårsaften;
forbudet
overtrædes i rigt omfang, men af
tenen forløber iøvrigt roligt.
1946
. Sporvognenes køretid forlænges
til kl. 23,30 den 2. jan.
- Søofficersskolen på Holmen indvies
7. jan. (var taget i brug 30. juni
1940).
- Skydebanehaven på Vesterbro åb
nes delvis - som legeplads for børn -
7. jan. (se 1949).
- En demonstrations-flåde p å ca. 170
vestjydske fisker-fartøjer ankommer
til Kbhvn. 29. jan .; fiskernes repræ
sentanter gør på et møde i Odd Fel-
low-Palæet rede for kravene om sik
ring af Thyborøn-kanalen.
- D en første rutemaskine fra New
York ankommer til Kastrup L uft
havn 2. febr.
- A lmindelig
strejke
udbryder
i
Kbhvn. 9. febr. som protest mod en
landsretsdom i en landsforræderisag.
- Elektricitetsrationeringen, bortset fra
reklamebelysning, ophæves 9. febr.
- Den øverstkommanderende for de
russiske styrker på Bornholm, gene
ral Jakuscheff, ankommer til Kbhvn.
1. april og hyldes af udenrigsministe
riet ved en festmiddag, og modtages
af kongen den 2. april (rømningen af
Bornholm afsluttes 4. april).
- U.S.A.s tidligere præsident, H erbert
Hoover, ankommer til Kbhvn. 10.
april og forhandler i udenrigsministe
riet om levnedsmiddelforsyning til
det sultende Europa.
-V e d magistratsvalget 25. april bliver
kommunisterne repræ senteret i magi
straten med en borgmester og en råd
mand.
- Restriktionerne i lukketiden for re
stauranter og forlystelseslivet hæves;
sporvognenes og S-togenes køretid
forlænges 1. maj.
- Årsdagen for meddelelsen om Tysk
lands kapitulation, 4. maj, festlighol
des; lysreklamerne er tæ ndt og bu
tiksvinduerne oplyst; private illum i
nerer deres vinduer med levende lys;
kongeparret og kronprinsparret hyl
des på Christiansborg med fakkeltog
af frihedskæmpere; % mill. menne
sker er samlet i den indre by, hvor
der er fest på Rådhuspladsen.
- M indehøjtideligheder afholdes 5.
m aj: på Frbg. Runddel ved et kors,
rejst til m inde om de allieredes
faldne; ved mindekorsene på Gam
meltorv og ved Nyhavn for de i kon
centrationslejre og fængsler døde og
for de omkomne søfolk, samt i M inde
lunden i Ryvangen, der i dagens løb
besøges af 150.000 mennesker. D er
er rejst mindekors i gaderne de ste
der, hvor folk blev dræbt; om aftenen
tændes fakler ved mindekorsene.
Kongen taler i radioen; Montgomery
sender gennem statsradiofonien en
hilsen til det danske folk.
- Togforbindelsen Kbhvn.—Paris gen
optages 9. maj efter at have været
afbrudt siden 30. aug. 1939.
- En strejke begynder 11. m aj som
protest mod at forligsmandens mæg
lingsforslag i en konflikt (slagteri
erne) sættes i kraft ved lov; den
breder sig efterhånden til alle indu
strivirksomheder; bladene, bortset fra
de to arbejder-blade, udkommer ikke;
butikslukning; forlystelseslivet stand
ser; strejken ophører 15. maj.
- En ny »Hest« på Kongens Nytorv,
støbt i bronce, afsløres 22. m aj; en
genfremstilling af den oprindelige
hest af bly (se 1688), der efterhån
den var sunket stærkt sammen. Det
nye arbejde er udført af professor
E. Utzon-Frank.
- Droske- og lillebilkørsel trues i juli
med standsning på grund af mangel
på dæk.
- Godthåbs Have, 7 til 10 etagers be-