188 / 241
A f Københavns historie 1945
- D et meddeles 8. april, at evakue
ringsplanen for Storkbhvn. —ved to
tal evakuering skal 900.000 m enne
sker flyttes —er fuldt udarbejdet.
- N atten til d. 21. april finder der en
lang række schalburgtager sted i ca
feer og forretninger; etablissemen
terne Lorry og Hollænderbyen bliver
h årdt ram t.
- D en 22. april er der et voldsomt
skyderi i den indre by omkring G ar
derkasernen, Nørre Voldgade og Fre-
deriksborggade. Ungarske soldater i
tysk tjeneste, der h ar fået ordre om
a t gå til fronten, gør mytteri. U nder
skydningen dræbes og såres henved
20 danske.
- R estauranten »Universitets Cafeen«
(dengang yndet restaurant for tyske
officerer) ødelægges ved sabotage 22.
april.
-T yskerne beslaglægger 27. april et
stort antal lastbiler hos større kbhvn-
ske virksomheder. Befolkningen for
moder, at flugt forberedes.
- Indenrigsm inisteriet m eddeler 28.
april, at der kan ydes et tilskud til
indretning af »nødkøkkener« i kbhvn-
ske og frbgske ejendomme, når 50
personer er tilsluttet køkkenet.
- Overforbrug af gas medfører, at
mange husholdninger får lukket for
tilførslen.
- U nder kontrol af forskellige viden-
skabsmænd er der dette forår fore
taget flere kontrolforsøg med et spi
ritistisk medium , fru Anna Rasmus
sen M elloni; det viste sig, at de af
mediet demonstrerede fænomener
kunne forklares ved rent mekaniske
årsager.
- Jernbanetog og bilkorteger med dan
ske og norske fanger fra tyske kon
centrationslejre passerer i slutningen
af april Kbhvn. på vej til internering
i Sverige. T ransporterne, der hilses
af befolkningen med bevægelse og be
gejstring, ledes af Svensk Røde Kors,
der har opnået frigivelsen ved dets
vicepræsident, grev Folke Bernadot-
(1945 fortsat)
tes forhandlinger i Berlin med H ein
rich Himm ler.
- Grev Folke Bernadotte passerer
Kbhvn. 30. april på vej til Sverige
fra en hemmelighedsfuld mission i
Sønderjylland; udenfor Hotel d’Ang-
leterre, hvor han bor, samles store
menneskeskarer; hans navn sættes
vedholdende i forbindelse med våben
stilstands- og fredsrygter.
- D er udstedes forbud mod fyring
i
centralvarm eanlæg 1. m aj (ophæves
3. okt.).
- D et meddeles i radioen d. 1. m aj, at
Adolf H itler er faldet og a t Benito
Mussolini er henrettet.
- Rigsdagens medlemmer, der er ind
kaldt af partibestyrelserne, møder på
Christiansborg 2. maj.
- D et meddeles i den danske radio
udsendelse fra London d. 4. m aj kl.
20,35, at feltmarskal Montgomerys
hovedkvarter har m eddelt, at de tyske
tropper i Nordtyskland, Holland og
D anm ark kapitulerer med virkning
fra den 5. maj kl. 8. Øjeblikkelig og
overvældende jubel udløses. Tusinder
drager mod Amalienborg, der dog er
afspærret, og mod den indre by
iøvrigt. Sporvognene er overfyldte og
folk entrer op p å dem for at køre med
under sang og hurraråb. Mørklæg
ningsgardiner brændes i glædesbål
på gader og pladser. Frihedsbevægel
sens første ordonnanser viser sig
i
gaderne, dens væbnede styrker alar
meres og indtager deres poster. D et
kommer mange steder til hæftige
kampe mellem frihedskæmpere og
Hipo-folk og tyskere. M ange dræbes
eller såres. Tyske tilholdssteder, re
stauranter o. 1. ødelægges
i
nattens
løb af folkemængden.
- Tyskernes kapitulation træ der i kraft
5. m aj kl. 8 og freden hilses med en
times ringning med kirkeklokkerne.
Befrielsesregeringen udnævnes; den
består af 9 m and fra de under kri
gen sam arbejdende politiske partier
og 9 fra modstandsbevægelsen.
Navnene på medlemmerne af D an
marks Frihedsråd offentliggøres og
186