87 / 241
A f Københavns historie 1800
zia i Kbhvns gader og knejper, hvor
ved hurtigt flere hundrede arbejds-
ledige i alderen 13 til 72 år hverves
til brug i defensionsskibene. Gentagne
presninger finder sted før og under
krigen.
- Som følge af dyrtiden oprettes folke-
køkkener. H er serveres den »Rom-
fordske suppe« for
2V2
sk. pr. por
tion.
- D en 16. dec. slutter D anm ark et neu
tralitetsforbund med Sverige og Rus
land, den 18. dec. tillige med Preus
sen.
-D e t Wærnske Institut oprettes 12.
dec.
- M althe Conrad Bruun landsforvises
19. dec. på grund af »formastelige
udtryk« i sine skrifter.
-V e d århundredets slutning fandt
sam tiden, at Kbhvn. var blevet en
overmåde smuk by, hvad der er ret
forklarligt. Ved Amalienborgs bebyg
gelse havde den fået et kvarter, som
ikke alene udmærkede sig ved p ragt
fulde bygninger, men også ved en
efter datidens begreber storslået ord
ning af gaderne. - De 2 ildebrande
havde ryddet grundigt op i de snævre
gyder, og vel var interessante fortids
m inder forsvundne, men byen var ble
vet luftigere, renligere og behageli
gere. De ny huse var større og be
kvemmere end tidligere. I reglen var
de af et beskedent og regelmæssigt
udseende, som store dele af den gamle
by præges af, men der var dog af rig-
mænd opført et ikke ringe antal byg
ninger, der endnu den dag i dag er
en pryd for byen. D en ved århundre
dets begyndelse herskende barokstil
afløses successive af rokoko og klassi
cisme. Gadernes fysiognomi var dog
vidt forskelligt fra det nuværende,
fordi der ikke fandtes storstadsbutik
ker, der først kom i det følgende år
hundrede.
Kbhvn. var i århundredets sidste
halvdel bleven en meget livlig h an
delsstad. Den havde ved sin beliggen
hed og havn gode betingelser for at
blive det, men den støttedes også i en
betydelig grad af kongerne. For at
skabe storhandel havde allerede C hri
stian IV oprettet handelskompagnier;
der tildeltes dem store begunstigelser,
og uagtet forsøgene mislykkedes, fort
satte m an på den samme vej i 2 å r
hundreder, thi m an kendte den gang
ikke noget andet m iddel end privile
gier og monopoler, støttet af toldfor
anstaltninger. Fra 1726 gik m an et
skridt videre, idet m an systematisk
bestræbte sig for at hæmme købstæ-
dernes udvikling. V ed toldbestem
melser og forordninger gjorde m an
Kbhvn. til stabelplads for alle frem
mede varer, hvorved den i hovedsa
gen blev indehaver af både den uden
landske og indenlandske handel. D et
var regeringens formål at fremkalde
en stor og mægtig handelsstad, og det
lykkedes. D er opstod mænd, som med
dristighed og dygtighed forstod at
udnytte de politiske konjunkturer u n
der de store søkrige i århundredets
slutning. Der oparbejdedes da en ko
lossal transithandel mellem Østersø
landene på den ene side, M iddelhavet
og de oversøiske lande på den anden
side. D et var den såkaldte »floris-
sante handelsperiode«, under hvilken
store rigdomme strømmede ind over
landet, især til Kbhvn. Vel m istede
byen de fleste af sine forrettigheder
ved toldloven af 1797, men dette for
andrede ikke handelens een gang til
vante gang, og Kbhvn. bevarede sin
overvægt til 1807.
Industrien havde m an ligeledes
søgt at fremme ved begunstigelser,
dels privilegier, dels forskud, hvad
der også kom Kbhvn. til gode, da
den havde de fleste fabrikker. I rege
len strandede disse forsøg, kun en
kelte virksomheder, navnlig på tekstil
om rådet, blomstrede en tid lang.
Um iddelbart før pesten 1711 an
slår m an Kbhvns folketal til ca.
66.000, efter pesten til ca. 44.000.
Denne store nedgang blev hurtig er
stattet, thi allerede i tiden 1713-27
var der gennemsnitlig 76.000 indbyg-