84 / 241
A f Københavns historie 179 3 -1796
(1793 fortsat)
bring 13. dec. planlagt fest på d’Ang
leterre forbydes efter henvendelse
derom fra den engelske gesandt.
- U nder indtryk af de ændrede moder
i Frankrig begynder nu empiren også
at præge klædedragten.
179 4
. Christiansborg Slot brænder den
26. febr.; dog reddes den søndre løn
gang og bygningerne omkring ride
banen. Senere på året tager konge
familien bolig på Amalienborg; sta
ten ejede det ene palæ, og de 3 andre
blev købt. Palæerne bliver noget for
andrede for at skaffe plads, og Hars-
dorffs kolonade opføres 1796.
- Højesteret får efter branden lokaler
i Prinsens Palæ; dens årlige åbning
fandt dog sted på Rosenborg.
- E t væbnet neutralitetsforbund mel
lem Danmark-Norge og Sverige slut
tes 27. marts i Kbhvn. H vert af ri
gerne skal udruste 8 linieskibe til
eventuelle repressalier overfor kaperi.
- Tømmersvendene nedlægger arbej
det, og andre store laug gør fælles sag
med dem, hvorved strejken kommer
til at omfatte ca. 2000 svende, over
halvdelen af samtlige svende i byen.
Denne bevægelse vakte uhyre opsigt,
og den gav stødet til ændringer i
laugsordningen (se 21. m arts 1800).
- Frbg. Have omdannes efter engelsk
mønster; kanalerne graves, Apistemp
let og Schweizerhuset opføres. Anlæ-
get fuldføres 1801.
1795
. Kbhvns anden store ildebrand
udbryder d. 5. juni i Dellehaugen på
Bremerholm og varer til 7. juni.
55 gader med 941 huse og gårde blev
ildens bytte. Af offentlige bygninger,
som brændte, skal nævnes: Adm irali
tetsbygningen, Skt. Nikolaj Kirke,
Rådhuset, Vajsenhuset på Nytorv,
Valkendorfs Kollegium, 6 professor
residenser, Synagogen og Budolfi
Kloster.
- »Det lille Kbhvn.«, en samling røn
ner til brug for 118 brandlidte fam i
lier opføres ved Amaliegade (på nuv.
Toldkammerbygnings
plads).
På
Slotsholmen bygges desuden 83 b a
rakker for de husvilde (»Frederiks-
kolonien«). De anvendtes til 1800.
Også i selve slotsruinen tillodes det
de husvilde at tage ophold.
- Efter branden blev Højbro Plads an
lagt, idet det gamle tæ tte kvarter om
Lille Færgestræde forsvandt, og ikke
få snævre gader udvidedes.
- Byens genopførelse foregik meget
hurtigt. De nye huse blev grundm u
rede og i reglen en etage højere end
før; deres hjørner skulle »brækkes«
(frd. af 4. ju li). Kommunalbestyrel
sen fik plads i Marskalsgården, U n i
versitetet på forskellige steder, indtil
de nye bygningers fuldendelse.
- Mester Jakels komedie indføres om
tren t ved denne tid (på Dyrehavs
bakken) .
- D et forbydes de optrædende p å D et
kgl. T eater ved bukken eller nej en at
takke for bifald.
- Kunzen afløser Schulz som kgl. kapel
mester.
- »Byens vartegn« p å H avfrugrunden
nedtages, da grunden skal uddybes.
- D et Classenske Biblioteks bygning i
Amaliegade opføres i dette og de
flg. år.
- Peschiers Palæ (nu L andm andsban
ken) opføres af C. F. Harsdorff.
- Hotel d ’Angleterre flytter efter bran
den fra V ingårdstræde til Grams
G ård p å Kongens Nytorv, hvor det
endnu findes. N avnet havde hotellet
fået 1791, fordi det husede den en
gelske klub. Bygningen fik sit nuvæ
rende udseende efter en brand i 1915.
- D et Reiersenske Fond oprettes.
- Magistratens pligter og forhold be
stemmes ved instruks af 28. aug.,
magistratsmedlemmerne og embeds-
mændene vælges af kongen, og de 32
mænd vælges på livstid af m agistra
ten.
1 79 6
. Kommissionen for de fonds, som
er henlagt til at betale de ved ga
dernes udvidelse købte grunde m. m.,
oprettes ved kgl. befaling af 20. april.
Den sælger i årene 1798-1813 en
stor mængde af Kbhvns fæstejorder.
82