81 / 241
A f Københavns historie 1782—1786
178 2
. Der oprettedes en fabrikdirektion
18. maj til støtte for kommercekol-
legiets arbejde. I 1787 ændredes den
til en general-fabrik-direktion, hvis
levetid dog kun var kort.
- T hurahs hus, Amaliegade 25, købes
af enkedronning Juliane Marie og
indrettes til fødselsstiftelse (gave
brev 29. jan. 1785). Sam tidig op
føres naboejendommen nr. 23 til
brug for plejestiftelsen, der i 1803
udvides med nr. 21 (opført 1752 af
E ig tv ed ).
- D er anlægges en stor reberbane på
»G rønland« langs Store Kongens
gade. Den blev i 1844 husarkaserne.
- Privilegiet på ligvognkørsel overgår
til stadens bedemænd.
- D er indføres pligt til at anmelde
epidemiske sygdomme.
17 8 3
. En meget om fattende forordning
om »overdådigheds indskrænkning«
udstedes 20. jan. Den havde navn
lig til hensigt at formindske brugen
af udenlandsk arbejde. Forordningen
vakte stor uvilje og meget røre.
- En krise med mange af de største
handelshuses
sammenbrud følger
efter den amerikanske frihedskrigs
afslutning (V ersaillesfreden).
- U nder den »florissante handels
periode« havde Kbhvn. haft om trent
10 gange så stor import som samt
lige provinshavne ialt.
- Store bedragerier opdages i Det
asiatiske Kompagni 2. maj. Regerin
gen griber ind for at få forholdene
ordnet.
- B randm ajor Boye Junge køber »Gros
kantslerens Gård« på Købmagergade
og anlægger på grunden K ronprin
sensgade (fuldendt 1785).
- »Det store Slavehus« med plads til
600 af søværnets slaver opføres ved
Stokhuset.
- D et store pakhus, Strandgade 29,
tages i brug i juni af D et kgl. Canal-
og H andelskompagni; det benævnes
fremdeles »Den gamle Grynmølle«,
fordi søværnet havde haft sin gryn
mølle der siden 1727.
- Djævlebesværgelsen ved dåben afskaffes.
- Bernstorffsøjlen ved Lyngbyvej indvies 28. aug.
- Den første danske luftballon opsen-
des fra Kongens Have af apoteker
M iihlensteth, 27. dec.
1784
. Det kgl. Søkortarkiv oprettes
25. okt.
-V e d hofrevolutionen d. 14. april
styrtes den Guldbergske regering; det
nye styre bryder efterhånden med
den merkantilistiske politik.
- Forlystelsesstedet Ratzenborg, fra
1846 Sommerlyst og nu Frbg. Teater,
opstår ved bevilling af 29. dec.
1785
. Esplanaden fuldføres og bliver
straks et yndet anlæg for spadse
rende; den endte med en træbeplan-
tet høj på nuværende Toldbodplads.
- Kirurgisk Akademi oprettes 22. juni
som en særlig læreanstalt i stedet for
Det anatomisk-kirurgiske T eater (se
1736); og bygningen i Bredgade (ar
kitekt: Peter Meyn) fuldføres 1787
(fra 191 o Medicinsk Historisk M u
seum). Adskillelsen mellem kirurger
og medicinere vedvarer til 1838.
- Heerings Gård i Overgaden n. V. op
føres.
- »Jernporten« ved indgangen til Frbg.
Allé opføres i st. f. den tidligere træ
port (se 1862).
- Etatsråd J. A. Augustin bliver efter
testamentarisk ønske som den første
standsperson begravet på Assistens
Kirkegård.
- Bankbygningen mellem Børsen og
Kancellibygningen opføres, og K u
rantbanken flyttes fra Børsen dertil.
- Tidsskriftet »Minerva« udkommer
1. gang; ophørt 1807.
1786
. »Grønland«, pladsen mellem
Kastellet og Østervold, hvor der
havde været rettersted, eksercerplads
og tømmeroplag, forsvinder og giver
plads for en udvidelse af Nyboder.
- Eksercerpladsen i Rosenborg Have
anlægges, og Laurierhuset omdannes
til kaserne for livgarden. 1787 bygges
det i 1929 nedrevne eksercerhus
mod Gothersgade.
79